Sønderjyske henter sin gamle spiller Simon Kroon tilbage fra FC Midtjylland på en lejeaftale.

Det bekræfter begge klubber.

»Med en bred trup, hvor kantspillerne har stået i kø for at komme i kamp, er det ikke blevet til fast spilletid for den 24-årige svensker i FC Midtjylland. Kroon har i det seneste år spillet 19 kampe for FC Midtjylland, hvor af 11 af optrædenerne var i Superligaen, mens otte af kampene har været UEFA-kvalifikationskampe eller pokalkampe,« skriver klubben på sin hjemmeside, hvor sportschef Svend Graversen forklarer:

 
FC Helsingør vandt 2-1 over Lyngby i 19. spillerunde af Superligaen.
Vis mere

»Vi tror fortsat på Simon Kroon, som vi ser som en god spiller. Men med den trup, vi har lige nu, giver det bedst mening for Simon og for os, at han kommer til Sønderjyske i et halvt år og får mere spilletid.«

»Vi ved jo, hvad Simon Kroon står for og ikke mindst, hvad han kan på banen med en bold. Han vil kunne gå direkte ind i truppen og på holdet, og så har han den speed, vi har eftersøgt,« siger sportschef i Sønderjyske, Hans Jørgen Haysen, i en pressemeddelelse.

»Vi henter først og fremmest Simon Kroon nu for at stå med de stærkest mulige kort til et hæsblæsende og spændende forår.«

Tilknytningen af Simon Kroon kan betyde, at Troels Kløve, der skifter fra Sønderjyske til OB fra sommer, måske kan skifte allerede nu.