I sommer debuterede Bo Henriksen som Superliga-træner. Før mødet med FC Midtjylland søndag klokken 14 gør Horsens-træneren status på et succesfuldt efterår, hvor han også har skullet forholde sig til bleskift og babygråd.

Hvad har været den største overraskelse i dit møde med Superligaen?

»Den største overraskelse er jo, at der ikke har været så stor forskel, som man kunne forestille sig. I hvert fald i forhold til, at vi ikke har oprustet helt vanvittigt som et par andre af vores medoprykkere. Det betyder, at vi stort set spiller med samme fodboldhold, som vi gjorde i 1.division, så at vi stadig har kunnet være med har selvfølgelig overrasket en lille smule.«

Hvad har været det mest frustrerende?

»At det er blevet svære at vinde fodboldkampe. Vi har følt, at vi har haft muligheden for at vinde i 13 ud af de 15 kampe, men det er blevet til seks uafgjorte. Det var specielt frustrerende, at de fem første kampe ikke gav nogle sejre, men vi har stadig svært ved at vinde de helt tætte kampe.«

Hvad har været den største succesoplevelse?

»Det allervigtigste var vores første sejr. 2-1 over Lyngby, hvor vi scorer i sidste minut. Der gik vi jo amok. Det var vendepunktet, efter vi havde spillet en masse kampe uafgjort, og der fik vi troen på, at vi kunne vinde kampe. Så vandt vi tre i træk. Der er mange andre kampe, vi har været stolte af, men som enkeltstående oplevelse, er det Lyngby-kampen, der var vigtigst. Den gav en selvtillid og tryghed i, at det godt kan lade sig gøre.«

Foto: Frank Cilius
Vis mere

Du fortalte os i sommer, at du godt kunne blive skræmt af at se dig selv skeje ud på sidelinjen. Falder du nogensinde til ro?

»Nej, forhåbentlig ikke. Den dag jeg ikke går amok på en fodboldbane, laver jeg noget andet. For så betyder det ikke nok.«
Jeg er mig, fordi jeg er mig, og den jeg er, fordi jeg har følelser. Jeg har energi, fordi det betyder noget. Jeg er passioneret omkring det, jeg laver. Jeg elsker kampene, jeg elsker, at man skal ud og vise noget i stedet for bare at snakke. Det nemmeste i hele verden er jo at snakke. Træningsdagene og det at være sammen med spillerne er fantastisk, men der, hvor det hele bliver sat på spidsen, fremstår vi alle som dem, vi er. Der kan vi ikke skjule noget, og der kommer det sandfærdige menneske frem. Jeg elsker denne der eufori, både når det går godt og dårligt.

Du blev i sommer far for første gang. Hvad har det betydet for træneren Bo Henriksen?

»Man kan ikke undgå, at man tager ting fra sit privatliv med. Jeg er blevet meget mere rolig og afbalanceret, også hvis jeg har tabt en fodboldkamp. Så tager jeg hjem og kigger på den lille, og så har jeg det ok igen efter tre-fire timer. Førhen tog det 7-8 timer. Selvfølgelig kommer det til at betyde noget for mennesket, og så kan det ikke undgå også at få betydning for fodboldtræneren. Det allervigtigste, tror jeg, er, at man får denne der ro til også at tænke på andet end fodbold. Fra at tænke fodbold 100 timer om ugen, gør jeg det måske 80 timer om ugen nu, fordi jeg skal være der for den lille. Det er fedt at kunne få lidt tanker om noget andet og reflektere over sig selv på en anden måde og lære noget andet som menneske. Jeg tror faktisk kun, jeg bliver en bedre fodboldtræner af det, fordi jeg får mere tid til at være der, når jeg er der, og fordybe mig i det.«

 
Der var glæde og jubel i Horsens' omklædningsrum efter sejren over Randers, hvor især én fra Horsens-staben gav den ekstra gas.
Vis mere

Du tilbragte tre år som spiller i England. Hvordan har det præget dig som træner?

»Vanvittig meget. Jeg tog til de lavere rækker i England for at få en anden forståelse for ikke bare spillet, men også livet uden for banen, når man skal have succes. Jeg kan huske en kamp, hvor jeg lader mig falde ude foran feltet et minut før tid og vi så scorer til 2-1. Inde i omklædningsrummet tager anføreren fat i mig og siger: ’Hvis du nogensinde gør det igen, kommer du aldrig til at spille en kamp mere for mit fodboldhold.’ De havde så meget ærekærhed og ydmyghed for spillet, og hvis jeg havde vidst det som 16-årig, var jeg også kommet meget længere som spiller. Der fandt jeg ud af, hvilke værdier der er vigtige som fodboldspiller.«

I har seks kampe tilbage inden vinterpausen. Hvor mange point skal I have ud af dem, for at du er tilfreds?

»Hvis vi rammer fra fem-seks stykker til otte-ni point, så er jeg super tilfreds. Vi har nogle svære kampe, så hvis vi kan have omkring omkring 27 point efter 21 kampe, så er vi vanvittig stolte. At vi allerede har 21 er jo fuldstændig surrealistisk i forhold til, at vi er oprykkere.«