Der sidder en mand i sin lejlighed i Farum. Lige bag Rema 1000, som han siger. Han kommer ikke så tit ud, for han vil helst bare sidde der alene i sin lejlighed. Derfor besøgte han heller ikke København én eneste gang i sit første år i Danmark. Men en gang imellem tvinger han sig selv til at åbne døren og kigge ud.

Der er ingen at se udenfor. Højst en bil. Og så en bil mere en halv time senere. Så han sætter sig tilbage igen foran computeren. Han gider ikke se film. Men han hopper gerne fra den ene kristne prædiken til den anden på Youtube. Dagene går, og så bliver det søndag, og på de halvanden kilometer fra lejligheden i Farum Overdrev til Right to Dream Park transformerer han sig fra sofakartoffel til Superliga-topscorer.

Han hedder Ernest Asante og er kendt som Superliga-raketten over dem alle og altså den øjeblikkelige målkonge i Danmark med syv mål i otte kampe.

Historien om 28-årige Ernest Asante er historien om en ghanesisk dreng, der voksede op med en far med løse næver, flyttede hjemmefra, før han blev teenager. Om en FC Nordsjælland-spiller, som bare gerne ville væk fra Danmark, inden han for alvor var kommet i gang. Og som startede et ubrydeligt bånd til FC Nordsjælland-ejer Tom Vernon, da han var til prøvetræning med Manchester United og småsludrede med Wayne Rooney.

Men lad os bare tage den helt fra starten. Tilbage i Ghana. I byen Sunyani, hvor Ernest Asante voksede op i en familie, der »ikke var rig, men som kunne forsøge sig selv«. Og hvor faderen drømte om en søn, der skulle blive læge eller pilot - ikke spille fodbold i hvert fald.

»Du vil synes, at mit bedste barndomsminde er lidt mærkeligt. Mine forældre ville gerne have, at jeg gik i skole. Jeg ville gerne bare spille fodbold. Så når jeg kom hjem og havde spillet fodbold, fik jeg prygl. Det var ikke rart, men samtidig var det godt for mig. Det fik mig til at motivere mig endnu mere og gå efter det, jeg gerne ville opnå. Det er mit bedste minde, men andre vil nok synes, at det skulle være det værste minde at få bank,« fortæller Ernest Asante.

»Min mor havde det fint med, at jeg spillede fodbold. Min far var meget striks over for mig. Når min far nu har brug for noget fra mig, siger min mor, at han bare skal slappe af: ”Du er den samme person, der gav ham prygl, da han var dreng, hver gang han spillede fodbold”. Det er rart, at de husker de ting.«

Ernest Asantes talent var for stort til, at han skulle blive i Sunyani. Allerede da han var 12 år gammel, fik han så et tilbud. Han kunne få lov at komme ind på hollandske Feyenoords akademi lidt uden for hovedstaden Accra. Det krævede, at han flyttede 400 kilometer sydpå. Væk fra sine forældre, inden han var blevet teenager. Moderen og fodboldtræneren fik overbevist Asantes far om, at det var en god idé.

»Det var hårdt, da jeg ankom til akademiet. Jeg havde hele tiden hjemve. Nogle gange gik jeg direkte ind på mit værelse efter træning og tænkte og græd en masse, fordi jeg savnede dem. Jeg savnede alt. Jeg havde ingenting med mig, fordi jeg var så ung. Ingen penge. Jeg nåede til et stadie, hvor jeg kun kunne tænke på, at hvis jeg havde nogle penge, var jeg løbet tilbage til min by,« siger Ernest Asante.

Men Ernest Asante holdt ud. De andre drenges tårer fik ham til at blive, og i små 10 år boede han på akademiet og så kun sin familie i de to årlige ferier. Omkring 14 dage i alt hvert år. Imens koncentrerede han sig om fodbold.

Talentet var stort. Hvert år hentede Feyenoord tre spillere til Holland for at træne med klubbens ungdomshold. Og Ernest Asante var stort set med hver gang. Og da han blev 17 eller 18 år fik han sin hidtil største fodboldmæssige oplevelse og samtidigt et bekendtskab, der har holdt ved lige siden.

Ernest Asante blev inviteret til Manchester United af klubbens scout Tom Vernon. Ja, den Tom Vernon. Manden, som nu ejer FC Nordsjælland og Right to Dream-akademiet i Ghana. Den mulighed tog han selvfølgelig imod.

»Det var i tiden med Ryan Giggs, Paul Scholes, Ole Gunnar Solskjær - og Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney var der også. Jeg fik lov at træne med nogle af dem. Det var måske en af de største oplevelser i mit liv.«

»De sagde til mig: ”Åh, den her fyr er hurtig!”. Det var stort at få den ros fra så gode spillere. Jeg havde set dem i tv og pludselig trænede jeg med dem. Jeg kan huske, at jeg småsnakkede med Rooney. Vi fulgtes ud på banen, og så spurgte han mig, hvordan Ghana var, og han fortalte, at han havde en ven der. Det var utroligt,« siger Ernest Asante.

Mødet med Manchester United udviklede sig ikke til mere. Interessen var der, men det hele strandede et sted i Belgien hos Premier League-giganternes farmer-klub, som skulle bruges til at nationalisere ikke-europæere. Så langt nåede Asante aldrig. Men forholdet til Tom Vernon bestod.

Og da Ernest Asantes ophold i belgiske Beveren endte ved klubbens fusion med Waasland, var det pludselig Tom Vernon, der poppede op i Facebook-chatten, mens Ernest Asante sad hjemme i Ghana og ikke kunne finde sit næste karriereskridt.

»Jeg var på Facebook en dag, og så chattede jeg med Tom. Han spurgte mig, om han skulle finde en klub til mig. På det tidspunkt havde mine agenter ikke noget til mig. Jeg svarede: ”Hvorfor ikke?”. Jeg troede, at han lavede sjov. Men pludselig havde han fået mig til Norge,« fortæller Ernest Asante om FC Nordsjælland-ejeren.

Årene gik i Norge, hvor Ernest Asante først havde pænt med succes i Start og siden i Stabæk, da telefonen pludselig vibrerede en dag i 2016. Det var Tom Vernon, der skrev og spurgte, om Ernest Asante ville komme og spille for ham.

»Det var underligt, og jeg forstod det ikke. Jeg havde hans nummer, og jeg vidste, at det var Tom. Men det lød mærkeligt. 'Din klub?', spurgte jeg. 'Ja, ved du ikke, at jeg har købt en klub?', svarede han. Jeg spurgte: 'Er det her Tom?'. Jeg var meget overrasket, men så tjekkede jeg på nettet, at han havde købt FC Nordsjælland. 'Jeg kan ikke sige nej til dig, Tom', sagde jeg så til ham. 'Jeg er ligeglad med, hvor mange penge du vil give mig'. Jeg ville bare spille for Toms projekt. Og her er jeg i dag,« siger Asante.

Han er nemlig lige her i dag. I Farum som topscorer i Superligaen. På en af den slags efterårsdage, der kan få de fleste stegt-flæsk-disciple til at drømme om stegte ris og pingpong-show. Ernest Asante har også drømt sig langt væk fra Danmark. Ikke i dag. Ikke nu. Men lige da han var landet i udkanten af Farum. Konen Danlette blev i Oslo, og pludselig så han hende kun på en computerskærm, mens dagene gik med fodboldtræning, online FIFA-spil og Youtube-prædikener.

»Da jeg kom til Danmark, kunne jeg ikke vænne mig til det. Det var hårdt. Jeg tænkte kun på at tage tilbage til Norge, hvor min kone er. Jeg ville bare tilbage.«

»Jeg sagde til Tom, at jeg ikke kunne blive her. For jeg var ikke glad. Jeg var glad, hvor jeg kom fra. Jeg ville tilbage til Norge. Men så sagde jeg også til mig selv, at det ikke gik. Og efter den beslutning kunne jeg føle mig hjemme i Danmark,« siger Ernest Asante.

Savnet til konen Danlette er der stadig. De to blev gift i Ghana i december med et brag af en fest. Men hun arbejder i Oslo, hvor hun har boet i 14 år, selv om hun stammer fra Liberia. Det er i Oslo, hun har hun sin familie, sine venner og sit arbejde. Det er ikke nemt at slippe. Men Danlette kommer tit på besøg, og selv om hun altså ikke bor i Danmark, kan Superliga-fans og især FC Nordsjælland-tilhængere takke hende for, at Ernest Asante blev i Danmark, da han allermest havde lyst til at rejse væk.

»Jeg er en meget privat person. Du ser mig aldrig gå ud. Jeg går næsten aldrig uden for døren. Jeg laver næsten aldrig noget. Jeg er altid hjemme. Jeg kom sidste år, men det var først i år, at jeg tog til København. Jeg havde aldrig været der. Det var min kone, der fik mig til det. Hun sagde til mig, at hun ikke kunne sidde hjemme hele tiden. Hun ville se byen. Så vi lånte en bil af klubben, og så tog vi til København. Måske var det grunden til, at jeg gerne ville tilbage til Oslo, fordi jeg ikke havde oplevet København. Nu elsker jeg byen. Men når min kone ikke er her, går jeg aldrig uden for en dør,« siger Ernest Asante.

Kun i weekenden. For der tager han turen over til Right to Dream Park. Og så er han Superliga-topscoreren Ernest Asante.