På banen går det helt forrygende for FC Nordsjælland, men ikke alle profilerne hos det talentfulde tophold i Superligaen er lige fornøjede.

Den 23-årige forsvarsspiller Pascal Gregor, der i mange år har været en vigtig figur for mandskabet fra Farum og tegner sig for 115 superligakampe i den rød-gule dragt, træner med på førsteholdet, men er ellers frosset helt ud af holdet og får end ikke kampe for reserveholdet.

Årsagen er, ifølge spilleren, at han sammen med sin agent Antoni Alexandrakis i oktober fik et tilbud om at forlænge den kontrakt, der står til at udløbe ved årskiftet, men spiller og agent valgte at udskyde en beslutning til januar.

Og det skyldes ikke den meniskskade, den tidligere faste U21-landsholdsspiller pådrog sig i februar i første halvleg af kampen mod FC København. Den skade førte til, at han efterfølgende måtte opereres og undvære det helt store udstillingsvindue, U21-EM i Polen. Det fortæller han i dette interview med BT.

»Jeg er kampklar, det har jeg været i to og en halv måned, og dengang spillede jeg da også to halvlege for reserveholdet, og kort efter tilbød klubben en ny


På banen går det helt forrygende for FC Nordsjælland, men ikke alle profilerne hos det talentfulde tophold i Superligaen er lige fornøjede.

Den 23-årige forsvarsspiller Pascal Gregor, der i mange år har været en vigtig figur for mandskabet fra Farum og tegner sig for 115 superligakampe i den rød-gule dragt, træner med på førsteholdet, men er ellers frosset helt ud af holdet og får end ikke kampe for reserveholdet.

Årsagen er, ifølge spilleren, at han sammen med sin agent Antoni Alexandrakis i oktober fik et tilbud om at forlænge den kontrakt, der står til at udløbe ved årskiftet, men spiller og agent valgte at udskyde en beslutning til januar.

Og det skyldes ikke den meniskskade, den tidligere faste U21-landsholdsspiller pådrog sig i februar i første halvleg af kampen mod FC København. Den skade førte til, at han efterfølgende måtte opereres og undvære det helt store udstillingsvindue, U21-EM i Polen. Det fortæller han i dette interview med BT.

»Jeg er kampklar, det har jeg været i to og en halv måned, og dengang spillede jeg da også to halvlege for reserveholdet, og kort efter tilbød klubben en ny kontrakt, men siden jeg bad om mere tid til at beslutte mig, har jeg været frosset ud af holdet. Det skyldes udelukkende, at jeg ikke har skrevet under på en ny kontrakt, at de ikke gider bruge mig,« siger Pascal Gregor og tilføjer om sin kommende afsked, når fodboldsæsonen går på hæld om under to uger:

»Jeg er da ked af, at jeg får denne uværdige behandling, når jeg har været i klubben i seks år og kun vil gøre det bedste for den, når jeg spiller. Bare fordi jeg ikke har forlænget min kontrakt. Hvis det stod til mig, skulle vi ikke skilles på denne måde, men det er ikke mig, der bestemmer det. Jeg ville have afsluttet det på en anden måde.«

Er det her trænerens beslutning eller en andens?

»Jeg tror, at det er klubbens beslutning. Når jeg ikke har forlænget min kontrakt, ser de ikke nogen grund til at bruge mig. Jeg tror, at FC Nordsjælland er lidt træt af, at jeg har været i klubben i så mange år, og at de ikke kan få en lille sjat penge for mig, men for mig handler det også om, at hvis de var kommet noget før, og ikke havde ventet med at tilbyde mig kontrakt tæt på mit udløb, så havde jeg måske et andet syn på det.« »Nu har jeg snart kunnet tale med andre klubber i et halvt år, og når man kan det og har et ok cv, er der selvfølgelig andre klubber, som kontakter mig. De tilbud kigger jeg da på, men det forhold, at jeg ikke har spillet gældende kampe siden februar, gør jo, at andre klubber tror, jeg s t adig er skadet, men det har jeg ikke været længe,« forklarer Pascal Gregor, som i 2012 som ganske ung brød ud igennem som superliga-spiller for FC Nordsjælland.

Pascal Gregor har også spillet kampe på det danske U21-landshold.
Pascal Gregor har også spillet kampe på det danske U21-landshold. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hvad betyder klubben for dig?

»Jeg har været glad for at være her i de mange år, men jeg er da skuffet over, at jeg ikke har fået en chance i de sidste par måneder. Jeg er ikke den eneste, der har udløb, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg er den eneste, som ikke får lov at spille bare en reserveholdskamp på grund af udløb. Den har jeg ikke helt forstået.«

Har du gjort dig fortjent til at spille?

»Jeg synes, at jeg har gjort det godt til træning, og jeg troede, jeg havde en god chance for at spille, men så er jeg lige pludselig ikke en del af den gruppe, der kan få lov til bare at spille reserveholdskampe.« Har du helt udelukket en ny kontrakt med FC Nordsjælland? »Først og fremmest kigger jeg på, hvad jeg har af muligheder, og så må jeg tage den lidt derfra. Jeg ved ikke 100 procent, hvad der kommer til at ske. Forhåbentlig kommer der snart en afklaring på det hele. Det skal ikke være udlandet, men når der kommer interesse derfra, vil jeg da selvfølgelig gerne høre om det, så det går jeg lidt og overvejer nu.«.

FCN svarer igen

Carsten V. Jensen, sportchef i FC Nordsjælland.
Carsten V. Jensen, sportchef i FC Nordsjælland. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Pascal Gregor siger til BT, at han er blevet frosset ud af FC Nordsjælland og føler, at han efter seks gode år i klubben bliver behandlet uværdigt, når han end ikke får lov til at spille reservekampe. Angivelig fordi han ikke har forlænget sin kontrakt.

Sportschef Carsten V. Jensen (CV) giver her sit syn på sagen.

CV, Pascal Gregor forklarer, at han er blevet frosset ud, fordi han ikke har forlænget. Skyldes hans manglende spilletid det?

»Nej, det her er meget simpelt. Vi holder meget af Pascal, og hvad han har gjort for klubben. Og han har selv opnået meget personligt her. Blandt andet at komme på et U21-landshold. Jeg synes, det er helt fair, hvis han føler, at der er andre, som skal hjælpe ham videre i karrieren. Vi har givet ham et tilbud, og det har han takket nej til. Derfra har han selvfølgelig fået fuld support på træningssiden fra os, men det siger sig selv, at de spillere, vi foretrækker, er dem, der skal være her i længere tid. Men nej, vi har ikke givet ham den kolde skulder. Vi holder af Pascal og ønsker ham alt det bedste.«

Han siger, at han ikke har sagt nej til et tilbud, som du siger, men at han ønskede sig mere tid til at beslutte sig?

»Så burde han måske tale med sin agent. Det formoder jeg, at han har gjort, for det er det svar, jeg har fået af agenten. Jeg har fuld forståelse for, at han gerne vil have spilletid, men det, der er væsentligt for os, er at give spilletid til de spillere, som skal være her længere end bare en måned frem. Så der ligger intet i det. Vi ønsker Pascal alt det bedste herfra og siger endda, at det måske bliver til et på gensyn, og så håber vi, at han kan kigge tilbage og sige, at han har haften god tid her. Vi har ingen problemer med ham og skal nok få taget en god afsked med ham.« »Havde det været sådan, at vi havde været i underskud på spillere på hans position, havde han selvfølgelig også spillet, men det er vi ikke. De står i kø for at spille, og så er det klart, at de bliver prioriteret.«.

Kan du følge Pascal Gregor i, at det er en uværdig behandling, at han ikke får spilletid på reserveholdet, fordi han ikke har forlænget?

»Jeg er meget uforstående over for det. Jeg forstår, at en fodboldspiller kan have følelser omkring sin karriere, men han må også stå ved sine valg. Han har valgt at sige, at han skal videre, og det har jeg fuld respekt for. For os handler det ikke om personer. Det handler om FC Nordsjælland. Og når der er spillere i kø på en position, prioriterer vi ikke dem, der skal væk.«

Hvordan adskiller det her sig fra Marcondes, der også havde kontraktudløb ved årsskiftet og ikke forlængede?

»Der er den forskel, at da vi havde dialogen med Marcondes, endte det med et salg af ham. Vi solgte ham i sommer på den betingelse, at han kunne spille hos os et halvt år. Det havde været underligt at sælge ham, men ikke have glæde af hans kvaliteter i et halvt år. Vi fik i øvrigt en god sum penge for ham.«.