En næsten 20 år lang karriere i klubberne B93, Excelsior, Feyenoord, Breda, Malaga og FC Nordsjælland – samt kortvarigt på det danske landshold - har givet Patrick Mtiliga stor erfaring fra både dansk og international fodbold.

Den erfaring vil den nu pensionerede fodboldspiller give videre i sit nye arbejde som fodboldagent. Det fortæller Mtiliga til Ekstra Bladet:

»Jeg føler virkelig, at jeg kan bidrage med noget inden for rådgivningsdelen. Jeg har erfaringer på godt og ondt, som jeg kan give videre,« siger Mtiliga, som stoppede karrieren efter FC Nordsjællands sidste kamp i efterårssæsonen tidligere i december.

Superliga Fodbold FC Nordsjælland - AaB mandag 27. oktober 2014 FCN-AaB. Patrick Mtiliga efter kamepn
Superliga Fodbold FC Nordsjælland - AaB mandag 27. oktober 2014 FCN-AaB. Patrick Mtiliga efter kamepn Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Og så jeg et stort netværk i fodboldverdenen efter at have været en del af den i så mange år. Jeg kender både trænere og sportsdirektører og har også tidligere holdkammerater, som stadig er en del af branchen,« siger Patrick Mtiliga.

Den 36-årige nu tidligere venstreback nåede 150 Superliga-kampe og et dansk mesterskab for FCN, siden han vendte tilbage til dansk fodbold i 2011 efter 12 år i hollandsk og spansk fodbold.

Mtiliga var kendt som en aggressiv back. Engang imellem kogte det over. Se bare i videoen herover, hvor han får rødt for at sparke en modstander

Mtiliga, som er noteret for seks landskampe på det danske landshold, fortæller til Ekstra Bladet, at han i første omgang vil køre sin agentbiks solo, og at det især er rådgivningsdelen, der tænder ham i forhold til at hjælpe unge fodboldspillere videre i deres karriere.

Mtitliga var i flere sæsoner anfører for FCN og var en sand leder og kulturbærer på det unge mandskab.