Sidste spillerunde af superligaens grundspil er spillet færdig.

Det betyder, udover en masse spænding med grupper og slutspil, at klubberne skal høste en tredjedel af de 275 millioner kroner, som superligaens tv-pulje indeholder.

Der er nemlig tale om knap 92 millioner kroner, som fordeles for perioden 14. spillerunde til 26. spillerunde. Det skriver Tipsbladet.dk, som også har lavet en udregning af fordelingen mellem klubbene.

Brøndby IF topper ikke kun tabellen efter søndagens knebne 2-1 sejr over Hobro. Klubben fra Vestegnen ligger suverænt i toppen og kan se frem til en lønningspose på omkring 14,2 millioner kroner.

Brøndbys Jan Kliment scorede til 2-1 i superligakampen mellem Brøndby og Hobro på Brøndby Stadion.
Brøndbys Jan Kliment scorede til 2-1 i superligakampen mellem Brøndby og Hobro på Brøndby Stadion. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Herefter følger FC Midjylland og FC København trop med omkring 9.8 millioner hver. Bundskraberen tilhører FC Helsingør med 2.5 millioner kroner efterfulgt af Randers med 3.2 millioner kroner.

Der er fire faktorer, som afgører fordelingen af tv-pengene. Der er de såkaldte solidaritetspenge, som fordeles ligeligt mellem klubberne. Dernæst stiger klubbens indtjening alt efter deres placering i ligaen.

Så får man også flere penge, hvis tv-kanalerne vægter klubbens kampe højt. Til sidst er der kamppuljen, hvor man tildeles penge for sejre eller uafgjorte kampe.