FC København opruster til den kommende sæson.

Ifølge B.T.s oplysninger præsenterer de nykårede mestre FC Nordsjællands Karlo Bartolec som ny spiller inden ugen er omme. Lægetjekket er i hvert fald veloverstået.

Det har fodbodmediet bold.dk også skrevet tidligere i dag.

Den 24-årige kroatiske højreback har spillet i FC Nordsjælland siden 2016. Han skal ind og konkurrere med Guillermo Varela, som Ståle Solbakken gerne ser bliver suppleret til en lang sæson, hvor målet som altid er guld og europæisk bold.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det er ventet, at FCK sælger højreback Peter Ankersen denne sommer, hvorefter Varela og Bartolec skal kæmpe om spilletiden.

Tidligere på ugen florerede der rygter om, at Bartolec skulle være blevet set ved Parken sammen med sin agent, Danko Dikic.

B.T Sport har tidligere på ugen været i kontakt med agenten, som sagde, at han på daværende tidspunkt havde aftalt med FC Nordsjælland og spilleren, at de ikke ville kommentere på rygterne. Han er ikke til at træffe idag.

Karlo Bartolec har spillet fem kampe på Kroatiens U21-landshold samt en kamp for A-landsholdet. Han har spillet 89 kampe i Superligaen.