Hvem skal bære FCK i næste sæson? Tre fik chancen mod Silkeborg

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det var en pose blandede bolsjer, Ståle Solbakken serverede i går eftermiddag i Parken. Der var nye smagsoplevelser blandt de hvide løver, og det var ikke dem alle, der blev spist.

Kenneth Zohore, Jos Hooiveld samt Johan Absalonsen fik alle chancen fra start. De to sidstnævnte spiste sig med stor fornøjelse ind på den kommende startopstiling i den nye sæson, mens Zohore endnu engang måtte gå sulten fra banen i FC Københavns 2-0 sejr.

Den unge angriber kan ikke selv huske, hvornår han sidst har scoret, og det har blokeret ham. Oktober er også længe siden, og træner Ståle Solbakken havde også gerne set mere fra sin angrebskomet.

- De sidste 5-6 uger har Kenneth vist os en dalende kurve. Han har fået masser af chancer, men har ikke taget dem. Jeg har brugt ham meget, men han har meget at lære endnu. Det går lidt den forkerte vej lige nu, og han får ikke brugt sin fysik ordentligt. Han skal lære at spille voksenfodbold, og han skal tænke rigtigt. Det var ikke godt i dag,« vurderede cheftræner Solbakken.

Og Kenneth Zohore var enig.

- Jeg giver Ståle ret. Jeg føler mig blokeret, fordi jeg ikke har scoret. Og jeg føler ikke, jeg er ret meget med i spillet, siger Zohore.

- Det er dels min egen skyld, men også holdets skyld. Jeg skal lære at stå de rigtige steder.

Til gengæld var der roser til både Johan Absalonsen og Jos Hooiveld.

Hooiveld spillede hele kampen og viste sig fra en yderst rutineret side med overblik og ro. Hollænderen ligner til forveksling en kopi af den tidligere FCKer, Ulrik Laursen, der spillede med stor succes i midterforsvaret sammen med Mathias Zanka Jørgensen.

- Jos gjorde det godt. Han har ikke spillet så meget sammen med Zanka, men det er jo det nye makkerpar, og det skal nok blive godt. Han har vist rigtig gode takter. Det samme med Absalonsen. De er begge på vej den rigtige vej, og det er også meget vigtigt for dem at vise sig frem nu, hvis de skal spille en rolle på holdet i den kommende sæson.« Silkeborg viste stort initiativ og lod sig ikke køre rundt af mestrene.

- Silkeborg var bedre end os, og derfor vandt de også mange dueller i første halvleg. Men vi spiller med nye konstellationer, der ikke kender hinanden, og vi kan ikke forvente at gå til pause foran 3-0 hver eneste gang bare, fordi vi er blevet danske mestre. Vi skal stadig kæmpe for sejrene, og den var også fortjent i dag.

Vi var langt bedre i anden halvleg, og jeg er meget tilfreds med, at vi holder nullet. Vi har ikke holdt nullet siden AaB og Chelsea, så jeg havde stor fokus på den defensive indsats, sagde Solbakken