Natten til fredag smækkede transfervinduet i. Og selvom det var småt med de store handler på vinduets sidste dag, har Superliga-klubberne rustet godt op. Og det er ikke slut endnu, lyder det.

B.T. har vendt transfervinduet med flere af klubbernes sportsdirektører og giver dig her det store overblik over, hvordan din klub har ageret.

Tre skarpe til AaBs sportsdirektør, Allan Gaarde, om transfervinduet.

AaBs transfervindue var en succes, fordi I tror på, at den nuværende trup har den nødvendige kvalitet?

»100 procent. Vi havde ingen forventning om, at der skulle ske det store. Vores stærkeste transfers har været, at vi har fået styr på trænersituationen. Staben er faldet på plads, og det, synes jeg, har været stærke transfers. Vi har fået styrket os med Allan K. Jepsen og Lasse Steensgaard som assistenttrænere.«

AaB kunne have skudt en spiller af i en stor handel, men valgte at sige nej?

»Vi kunne have skudt flere afsted. Men det var ikke store nok handler til, at det var interessant. Ikke kun vores topspillere er salgsobjekter, men også vores unge talenter er i søgelyset for udlandet. Men vi kunne godt mærke, at det var et stille vindue internationalt. Det var nok i top-tre over mine mest stille vinduer, selvom der var lidt frem og tilbage. Men som altid er 90 procent af arbejdet under overfladen og noget, der ikke ender ud i en handel.«

I er kommet styrket ud af vinduet, og nu er det vigtigste at sikre Lucas Andersen permanent?

»Det synes jeg, vi er. Vi har en trup, der er ung - og nu har de fået endnu en opstart sammen. Samtidig har det nye setup fået lov at arbejde med spillerne, og det har været vigtigt for os inden foråret starter. Lucas er helt klart en af vores prioriteter. Han har allerede vist, hvor dygtig en spiller han er. Ikke at vi var i tvivl, det har vi aldrig været, men gennem efteråret har han bare bekræftet det yderligere.«

Tilgange: Robert Kakeeto (Jammerbugt, retur efter leje).

Afgange: Bardhec Bytygi (Jammerbugt, leje) og Nikolaj Lyngø (Hartford Athletic).

Tilgange: Louka Prip (Hvidovre) og Nicolai Brock-Madsen (Birmingham).

Afgange: Tobias Arndal (Næstved, leje), Sonni Nattestad (Molde, retur efter leje), Lasse Kryger (karrierestop) og Mathias Kristensen (fri transfer).

Tilgange: Frederik Tingager (Braunschweig), Patrick Mortensen (Sarpsborg), Alexander Munksgaard (FC Midtjylland) og Kamil Grabara (Liverpool, leje).

Afgange: Pierre Kanstrup (Erzurumspor), Björn Daníel Sverrisson (Hafnarfjördur) og Roman Mysak.

Tre skarpe til Brøndbys sportsdirektør, Ebbe Sand, om transfervinduet.

Du var tæt på at kunne præsentere en overraskende signing i går, men handlen glippede, og Brøndby er derfor stadig på markedet efter en forstærkning?

»Nej. Men det kommer også an på, hvordan man definerer overraskende. Men der skete ikke andet konkret end det, der blev meldt ud. Der har været interesse for nogle af vores spillere, men det har på ikke været på et niveau, hvor det har været interessant for os at sælge. Derfor er vi heller ikke på markedet. Men det er også forventeligt. Vi gjorde en masse i sommer, og vi har flere spillere, der gennem efteråret har spillet sig tættere på truppen.«

Vinterens transfervindue var optimalt for Brøndby?

»Man kan altid diskutere, hvad der er optimalt. Men kigger man på vores strategi, og at vi ikke har solgt nogen, så er vi lykkedes godt. Jeg synes godt, man kan sige, at vi er kommet styrket ud. Vi har holdt sammen på truppen, og det er vigtigt med kontinuiteten i forhold til at spille truppen sammen. Nu får de en fælles opstart, og truppen er ved at falde godt på plads. Spillere som (Dominic, red.) Kaiser og (Josip, red.) Radosevic har flyttet sig meget gennem efteråret, og de er begyndt at kende systemet. Forudsætningerne for at truppen kan præstere, er derfor kun blevet bedre.«

Brøndbys fans behøver ikke bekymre sig om antallet af forsvarsspillere i truppen?

»Det synes jeg ikke. Med lejeaftalen af Luke Singh har vi fem spillere til midterforsvaret. Jens Martin (Gammelby, red.) har stået lidt i skyggen i efteråret, men har alle forudsætninger for at lykkedes. Kevin (Mensah, red.) har set godt ud som erstatning, skulle der ske noget med Jens Martin. Skulle der på samme måde ske noget med Anthony Jung, synes jeg også, vi er godt besat i forhold til at løse det. Generelt er vi antalsmæssigt kommet ned på en størrelse i truppen, der gør, at alle er forholdsvis tætte på holdet. Og det er vigtigt for konkurrencen om pladserne.«

Tilgange: Luke Singh (Toronto FC, leje) og Simon Hedlund (Union Berlin).

Afgange: Björn Kopplin (Randers), Johan Larsson (Guingamp), Magnus Warming (Nykøbing FC, leje), Filip Blazek (MFK Skalica, leje), Uffe Bech (Hannover 96, retur efter leje) og Gregers Arndal-Lauritzen (kontrakt ophævet).

Tilgange: Carlo Holse (FC København, leje) og Lasse Mikkelsen (Kolding IF, retur efter leje).

Afgange: Agus Garcia (Nea Salamina), Nikolaj Hagelskjær (Middelfart), Rafael van der Vaart (karrierestop), Budu Zivzivadze (kontrakt ophævet), Jeppe Schultz (FC Sydvest, leje) og Jonas Jensen.

Tre skarpe til FC Københavns sportsdirektør, Johan Lange, om transfervinduet.

FCKs transfervindue viste, at I var tilfredse med truppen før vinduet åbnede - og at I derfor handlede med tanke på næste sæson?

»Vi var inden transfervinduet tilfredse med truppen, og vi synes, vi leverede godt i efteråret. Men inden åbningen havde vi en forhåbning om, at vi kunne tilknytte en højre back i form af Varela. I og med at vi fik et attraktivt tilbud på Gregus, valgte vi også at investere i Mudražija, som vi havde fulgt i et stykke tid. Vi må se, hvor hutigt han kommer ind i tingene, men vi har tiltro til ham på den korte bane og lange. Men vi håber også, at Varela kan levere hurtigt - han skulle gerne være klar inden for den næste måneds tid. Til slut har vi også udlejet Carlo Holse og Mads Roerslev, som vi håber kan få mange værdifulde kampe.«

Jeres ageren på transfermarkedet viste, at FCK er Danmarks største klub?

»Vi agerer ikke på transfermarkedet for at manifestere os. Vi agerer for at forstærke os«.

I kunne have solgt den dyreste danske superligaspiller, men sagde nej. Derfor skal I sælge mere end én profil til sommer?

»Nu kommenterer vi ikke på forespørgsler på den måde. Og vi har hele tiden sagt, at vi ikke har ønsket at sælge. Og det har markedet også vidst. Den eneste, vi har en forventning om forlader os til sommer, er Peter Ankersen. Det er også derfor, Varela kommer nu. Men der er lang tid til, vinduet åbner igen - og vi har en masse kampe i mellemtiden. Der kan til sommer komme et økonomisk så attraktivt tilbud, at vi vælger at sige ja - men det må tiden vise.«

Tilgange: Robert Mudrazija (NK Osijek) og Guillermo Varela (CA Penarol).

Afgange: Kenan Kodro (Athletic Bilbao), Ján Gregus (Minnesota United), Mads Roerslev (Vendsyssel, leje), Carlo Holse (Esbjerg, leje) og Aboubakar Keita (OH Leuven, leje).

Tilgange: Evander da Silva Ferreira (Vasco da Gama, tilknyttet permanent), Junior Brumado (EC Bahia), Patrick (Flamengo, leje), Rafal Kurzawa (Amiens, leje), Babajide David (Haugesund, retur efter leje) og Manjrekar James (Fredericia, retur efter leje).

Afgange: Frederik Brandhof (Viborg FF), Kaan Kairinen (Helsinki), Jakup Thomsen (FH Hafnarfjordur, leje) og Alexander Munksgaard (AGF).

Tilgange: Viktor Tranberg (Örebro, retur efter leje).

Afgange: Andreas Skovgaard (Heerenveen).

Tilgange: Alexander Molberg (Wolverhampton, retur efter leje).

Afgange: Collins Tanor (Manchester City, retur efter leje), Djiby Fall og Quincy Antipas.

Tre skarpe til OBs sportsdirektør, Jesper Hansen, om transfervinduet.

I var tæt på at præsentere en forstærkning i sidste sekund, og fordi det ikke lykkedes, er OB stadig ikke færdige på transfermarkedet?

»Nej. Det (tilgang af Alexander Kacaniklic, red.) havde intet på sig. Det var et klassisk eksempel på noget, der pludselig opstår ud af det blå. Men det er sådan, at vinduet er lukket i nogle lande og åbent i andre. Der findes stadig spillere, der er frie til at skrive kontrakt. I forhold til det vil OB stadig være på udkig efter muligheder, der kan være med til at styrke os. Derfor kan der heller ikke udelukkes, at nogen ryger ud.«

Du ville gerne have forstærket truppen yderligere, men blev nødt til at vente på et salg?

»Nej, det gjorde jeg ikke. Vi vil altid gerne forstærke truppen, men vi fik mange nye spillere ind i sommer. Derfor var der også nogen budgetter og noget tiltro qua det gode efterår og de nye trænere, vi skulle tage højde for. De skulle lige have deres idéer implementeret i truppen først. Men havde vi uanede midler, ville vi selvfølgelig gerne have forstærket os.«

OB står svagere nu, end da vinduet åbnede?

»Det føler jeg ikke, vi gør. Når jeg ser på truppen, har vi sagt farvel til Kenneth Emil, der var kommet et stykke væk fra holdet. Så er Thomas Mikkelsen, vores fjerdemålmand, gået. Vi startede sæsonen skidt, og derfor gjorde vi måske mere, end godt var, for at rette lidt op. Der må vi så sige, at Kamil (Vacek, red.) kom til os i en form, der ikke var tilstrækkelig. Og det vidste vi nok godt. I mellemtiden er der så andre, der har løftet sig. Oliver (Lund, red.) er kommet ind, og ham kender vi godt. Vi tror på, at vores spillestil gør, at hans forcer kan komme til sin ret hos os. Derfor synes jeg, vi står stærkere nu.

Tilgange: Oliver Lund (Lyngby)

Afgange: Kamil Vacek (Bohemians), Thomas Mikkelsen (Lyngby) og Kenneth Emil Petersen (karrierestop).

Tilgange: Björn Kopplin (Brøndby).

Afgange: Frederik Due (Hartford Athletic), Joel Allanson (Halmstads BK), Marcus Mølvadgaard (Hvidovre, leje), Jannik Skov Hansen og Andreas Bruhn.

Tre skarpe til SønderjyskEs sportsdirektør, Hans J. Haysen, om transfervinduet.

I ville gerne have forstærket jer mere, end I gjorde?

»Nej. Men det er heller ingen hemmelighed, at vi også på sidstedagen kiggede på ting, der havde interesse for os. Vores indgang var, at vi gerne ville have nogle ind, der kunne gå ind i startelleveren. Det synes jeg, vi er lykkedes godt med. Men der kunne godt være kommet en mere ind, der havde styrket konkurrencen ekstra.«

Sønderjyske har med Glen Ridersholm som træner kunne hente spiller fra en hylde, I ellers ikke normalt kunne?

»Nu har vi 'kun' hentet to ind. Og med al ære og respekt for Glen tror jeg ikke, at Marco Rojas kender ham. Men med Glens faglighed skulle vi da gerne gå fremad på punkter udover det sportslige. Det sportslige skal selvfølgelig også spille. Men Glen har et godt ry, og det gør selvfølgelig, at spillere gerne vil trænes af ham. Så det tror jeg bestemt, at det er en afledet effekt.«

Jeres transfervindue fortæller, at I går benhårdt efter en top-seks-placering?

»Vi meldte ud, at vi gik efter top-seks. Det ser svært ud lige nu. Vi går benhårdt efter at komme væk fra bunden. Om vi stadig kan nå top-seks er jeg fløjtende ligeglad med. Det er ikke sjovt at ende under stregen. Og da vi ikke har fået nok point, skal det være vores første fokus. Vi er ikke bange, men vi skal også være realistiske. Til det synes jeg, vi er kommet styrket ud. Vi har valgt at prøve noget nyt på trænerfronten, forlænget med en profil (Marcel Rømer, red.) og hentet to spillere ind, der er tiltænkt startelleveren.«

Tilgange: Danny Amankwaa (Hearts), Marco Rojas (Heerenveen) og Silas Songani (retur efter leje).

Afgange: Anders Egholm (Varde), Reice Charles-Cook (Shrewsbury), Silas Songani (FC Sydvejst, og Simon Poulsen (karrierestop).

Tilgange: Mathias Hebo (Lyngby), Malte Amundsen (Rosenborg), Serhii Hryn (Shakhtar Donetsk), Branko Ilic (Olimpija Ljubjlana), Kjartan Finnbogason (Ferencvaros) og Jonas Andersen (Kolding, retur efter leje).

Afgange: Lucas From (Middelfart, leje), Felix Örn Fridriksson (IBV Vestmannaeyjar, retur efter leje), Agon Mucolli (kontrakt ophævet), Dino Hodzic og Nathan Oduwa.

Tilgange: Dylan McGowan (Gangwon FC), Tiemoko Konaté (Mlada Boleslav), Frederik Nørgaard (Strømsgodset), Mads Roerslev (FC København, leje), Matti Steinmann (Hamburger SV, leje) og Benjamin Källman (Inter Turku, leje).

Afgange: Myroslav Slavov (Khor Fakkan), Benjamin Lund (Thisted, leje), Jeppe Illum (Næstved, leje), Marcus Solberg (Thisted, leje).