Bendtner som gæst på Søpavillonen?

Det var essensen af et spørgsmål, som Radio24syv valgte at stille Nicklas Bendtner, da han onsdag blev præsenteret foran pressen som FCK-spiller.

Her valgte radiostationens reporter at spørge ind til den 31-årige angribers fortid i det københavnske natteliv, hvilket ledte til stor forvirring på podiet hos Nicklas Bendtner og på pressepladserne.

Hovedpersonen selv tog det med et smil og afværgede spørgsmålet. Læs ordvekslingen mellem Radio24syv-reporteren og Nicklas Bendtner herunder:

Som nævnt tog Nicklas Bendtner det selv med et smil, men hans gamle landsholdskollega og tidligere FCK-spiller Mathias Zanka Jørgensen reagerede på spørgsmålet på sin Twitter-profil.

'Ditte Okman og Radio 24/7 til Bendtners pressemøde,' skriver Zanka Jørgensen efterfulgt af en emoji af en person, der tager sig selv til hovedet. Hans reaktion på Bendtners skifte kan du se øverst i artiklen.

Her skal det dog siges, at det ikke var Ditte Okman, der var til stede ved pressemødet, men i stedet Maya Tekeli, der blandt andet er vært på radiokanalens program 'Det Lille Mememageri'.

På de sociale medier bliver spørgsmålet både mødt med positive tilkendegivelser for at være et friskt pust, mens andre kalder det dybt useriøst. Hvad mener du?