FC Københavns træner har ved flere lejligheder i de seneste dage langet kraftigt ud efter Divisionsforeningen, som har ansvaret for pokalturneringen i Danmark.

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, afviser FCK-bossens hårde kritik, som faldt efter FCK's pokalexit mod FCM i torsdag og igen efter FCK's sejr over Brøndby i søndags.

Ståle Solbakken har sagt, at pokalturneringen bliver devalueret på grund af et alt for fragmenteret kampprogram med mange spilledatoer over flere uger i hver runde. 'Det er helt godnat. Det er helt forfærdeligt,' siger han. Har han en pointe?

»Kampene ligger jo ikke så spredt. Vi har en runde, hvor kampene spilles over tre hverdage. Det er i udgangspunktet princippet for pokalrunderne. Det er der ikke noget spredt ved. Grunden til, at vi har det, er, at der er interesse om kampene, så flere kampe kan blive vist i tv.«

FC Københavns træner, Ståle Solbakken, i 1/8-finalen af Sydbank Pokalen mellem FC Midtjylland og FC København på MCH-Arena i Herning. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
FC Københavns træner, Ståle Solbakken, i 1/8-finalen af Sydbank Pokalen mellem FC Midtjylland og FC København på MCH-Arena i Herning. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Men 1/16-finalen og 1/8-finalen bliver afviklet på henholdsvis fem og seks forskellige spilledatoer. Hvad er forklaringen på det?

»Ja, det er er rigtigt, at vi spiller kampene over to uger, fordi der er så stor interesse, og gerne vil have dem afviklet, så der er mulighed for at følge med i så mange kampe som muligt. Og så er der en enkelt kamp, mellem FC Nordsjælland og Vendsyssel FF i 1/8-finalen, der bliver spillet senere. Den havde vi gerne afviklet samtidig med de andre, men det har vi ikke kunne.«

Ståle Solbakken nævner også FCN-Vendsyssel-kampen den 5. december. Derudover er der 1/8-finalekampe den 22. november, den 7. november, den 6. november og vi har set kampe den 1. november og den 31. oktober. Det ser jo noget mere spredt ud, end du beskriver.

»I princippet ligger vi kampene så samlet, som det overhovedet kan lade sig gøre. Men vi skal tage hensyn til alle mulige ting i programmet: Om man kan spille på banen, er stadion ledigt, sikkerhedsmæssige forhold, er der lys på stadion, er der nogen, der skal spille europæisk og det ene og det andet. Det er alt sammen specifikke ønsker fra klubberne. Samtidig vil vi gerne transmittere så mange kampe som muligt i tv. Det er de pågældende klubber også meget interesseret i.«

Claus Thomsen er direktør i Divisionsforeningen.
Claus Thomsen er direktør i Divisionsforeningen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Men kunne der ikke være en fordel i at holde benhårdt fast i, at den enkelte runde SKAL afvikles over for eksempel to efter hinanden følgende dage i samme uge?

»For det første er jeg sikker på, at der ville opstår nogle praktisk forhold, der gør, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi kampkalenderen er så tæt, som den er. For det andet er jeg ikke sikker på, at det ville give mere opmærksomhed, og for det tredje tror jeg ikke, det er et ønske fra klubberne.«

Helt konkret i denne pokalrunde: Inden den største klubkamp for FCK, derbyet mod Brøndby, har FCK en pokalkamp torsdag aften, mens Brøndby ikke spiller deres pokal samme dag – de spiller først deres 1/8-finale-kamp om 14 dage. Har Solbakken en pointe i, at det har været en ulempe for FCK?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Det er sådan, som det må være med kamp-planlægningen, når vi har de datoer til rådighed, som vi har. Vi kender ikke kampdatoerne på forhånd og lodtrækningen på forhånd. Vi planlægger så optimalt, som vi kan. Det, at kampene ligger i den periode, som de gør, er noget, vi spørger klubberne om i tre-fire omgange, når vi laver kampkalenderen. Så det har der været mere end en lejlighed til at tage det op. Der har vi ikke kunnet konstatere, at der har været et ønske fra FC København om noget andet.«

FCK tabte i 1/8-finalen til FCM. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
FCK tabte i 1/8-finalen til FCM. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Ståle Solbakken nævner Tyskland og England, hvor der er mere opmærksomhed omkring pokalturneringen og lodtrækningen, som sker efter hver runde, og får en del opmærksomhed. Citatet lyder således:

Hvad siger du til det udsagn?
»Det er faktisk sådan, at man på pokalturneringens hjemmside kan se, hvornår lodtrækningen finder sted. Jeg kan ikke genkende, at man ikke kan se lodtrækningen andre steder end på Ekstra Bladet. Vi live-transmitterer alle lodtrækningerne og en række af klubberne streamer det videre ud på deres Facebook-sider og så videre.«

I den optimale verden hvordan ville du så strukturere pokalturneringen i Danmark?
»Det er ikke op til mig at vurdere. Det tager vi op med jævne mellemrum med klubberne, hvor vi vnakker om, hvordan turneringsformen i pokalturneringen skal se ud.«