Det bliver med stor sandsynlighed i Djurgården, at Erik Johansson fortsætter sin karriere.

Ifølge flere svenske medier er en transferaftale mellem FC København og den svenske klub næsten på plads. Øverst i artiklen kan du se højdepunkter fra Erik Johansson seneste og sandsynligvis sidste kamp for FCK - hvor han også scorede

Ved mandagens første FCK-træning efter sommerferien bekræftede manager Ståle Solbakken over for B.T., at der er en dialog med Djurgården.

»Der er en dialog med Djurgården og en dialog med Erik, og den er langt fremme,« sagde Solbakken.

Så du forventer, at det her falder på plads?

»Ja.«

 

Efter den sidste Superligakamp i den forgangne sæson kunne B.T. fortælle, at den svenske forsvarsspiller ønsker at vende hjem til Sverige, fordi han ville være tættere på sin kæreste og kommende hustru, tv-værten Carina Berg.

Det sker efter, at han så sent som sidste forår forlængede sin kontrakt med FCK frem til 2021, hvilket gjorde ham til den bedst betalte spiller i truppen med en månedsløn på 450.000 kroner. Siden fik han i august sidste år en alvorlig korsbåndsskader lige efter sæsonstart, og han vendte først tilbage til de allersidste runder af 2017-18-sæsonen.

FCKs Erik Johansson ligner en mand, der snart er færdig i klubben. Vis mere

Mandag morgen kunne Expressen så fortælle, at den 29-årige forsvarsspiller får en 4,5 år lang kontrakt i Djurgården, og at han vil blive præsenteret inden ugen er omme.

Fotbollskanalen har siden kunnet afsløre, at Erik Johansson i stedet for at være til mandagstræning i FCK har holdt møde med Djurgården.

Det er blevet bekræftet af klubbens sportschef, Bosse Johansson:

»Vi har fået tilladelse til at mødes med Erik Johansson for første gang, men intet er på plads,« siger Bosse Johansson, der selv opholder sig i Rusland i forbindelse med VM-slutrunden:

»Til at begynde med deltager han ikke i FCK's træning i dag (mandag, red.). Vi mødes om kort tid, men intet er på plads. Der er nogle ting, som vi skal løse.«

FCK har for nylig købt den svenske forsvarsspiller Sotirios Papagiannopoulos, der kunne ligne en direkte afløser i midterforsvaret.

Se også