Boldtab og uskarphed af AaB-spillerne sendte tre vigtige point til OB, som i Aalborg vandt 1-0 i Superligaen.

OB tog et vigtigt skridt væk fra de nederste pladser i Superligaen, da fynboerne søndag vandt 1-0 ude over et uskarpt AaB-hold.

Kampen bar præg af dominans fra hjemmeholdets side, men AaB havde kampen igennem store udfordringer med at komme til store chancer, da spillet fra midten og frem i banen var for langsomt.

Mens AaB-spillerne havde problemer med at finde hinanden og tabte flere bolde, stod OB solidt i kæderne. Det blev også til flere større chancer til fynboerne.

superliga-kampen Aab - OB på Aalborg Portland Park
superliga-kampen Aab - OB på Aalborg Portland Park Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det var netop et boldtab, der førte til scoringen til 1-0 efter et kvarter.

En løs bold mellem AaB's to bageste kæder blev sendt i retning af gæsternes Casper Nielsen, som fra feltets kant udplacerede AaB-keeper Jacob Rinne.

Gennem anden halvleg spillede AaB sig til flest muligheder, men skarpheden manglede også efter pausen hos AaB.

Efter 75 minutter kom OB-talentet Mathias Jørgensen igennem i en friløber og kunne have udbygget føringen, men Jacob Rinne leverede en stor redning i AaB-målet.

OB's Casper Nielsen har scoret til 1-0 i Superliga-kampen mellem Aab og OB på Aalborg Portland Park, søndag 30. september 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
OB's Casper Nielsen har scoret til 1-0 i Superliga-kampen mellem Aab og OB på Aalborg Portland Park, søndag 30. september 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

I overtiden fik Mathias Jørgensen igen chancen for at udbygge føringen, men Jacob Rinne stod endnu en gang i vejen.

Med sejren tog OB et skridt væk fra de to tungeste pladser i Superligaen, og klubben har seks point ned til Hobro på sidstepladsen.

AaB indtager fortsat tredjepladsen i ligaen.

OB's Julius Eskesen mod AaB's Frederik Børsting i Superliga-kampen mellem Aab og OB på Aalborg Portland Park, søndag 30. september 2018.
OB's Julius Eskesen mod AaB's Frederik Børsting i Superliga-kampen mellem Aab og OB på Aalborg Portland Park, søndag 30. september 2018. Foto: Henning Bagger
Vis mere

/ritzau/

Følg kampen i LIVE-bloggen her: