Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Silkeborg var søndag bedst på hjemmebane mod FC København i Superligaen, men kampen sluttede uden mål.

Silkeborg burde søndag have vundet over FC København i Superligaen. Manglende skarphed gjorde dog, at københavnerne fik 0-0 og kunne tage et enkelt point med tilbage til hovedstaden.

FCK havde ellers muligheden for at hale ind på FC Midtjylland, som tidligere søndag tabte med hele 0-3 til AGF.

En tam indsats var dog skyld i, at der stadig er fem point for FCK på andenpladsen op til midtjyderne med 34 point på førstepladsen.

Silkeborg fortsatte i kampen det imponerende pasningsspil, som holdet er blevet rost for i sæsonen hidtil.

Målene udeblev dog, og Silkeborg er nu faldet ne på sjettepladsen med 23 point efter 15 kampe, da Brøndby med en 2-1-sejr tidligere søndag over OB overhalede oprykkerholdet Silkeborg.

Silkeborg var en kende bedre end FCK i første halvleg, som dog var ganske chancefattig.

Hjemmeholdet havde optræk til rigtig meget, men et skud fra distancen lige over mål af svenske Robert Gojani var det mest nærgående forsøg.

Farligt blev det dog heller ikke i den anden ende, hvor FCK kæmpede med både spil og chancer, og derfor stod det 0-0 ved pausen.

I anden halvleg kom Silkeborg ud med endnu mere power fra start, og i det 57. minut var det kun en fremragende dobbeltredning af FCKs polske keeper, Kamil Grabara, som holdt værterne fra fadet.

Først parerede målmanden et skud fra Silkeborgs Rasmus Carstensen, og på returen stod han i vejen for Sebastian Jørgensens forsøg tæt under mål.

Københavnerne lykkedes herefter med at få neutraliseret silkeborgenserne lidt mere, og resten af kampen var mere jævnbyrdig.

/ritzau/

Andre læser også