Hvor mange spillere må varme op samtidigt?

Det blev centrum for en lettere ophedet diskussion til fredagens Superliga-opgør.

I kampen mellem OB og Esbjerg havde hjemmeholdet på et tidspunkt fire mand til opvarmning, hvilket fjerdedommer Sandi Putros gjorde opmærksom på ikke er tilladt.

Og så begyndte et større skænderi, som mikrofonerne på sidelinjen opfangede.

Dommer Sandi Putros under en anden Superliga-kamp.
Dommer Sandi Putros under en anden Superliga-kamp. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Nu har jeg sagt det til jer flere gange,« kan man høre Sandi Putros sige, hvorefter en fra OB-bænken svarer tilbage:

»Gu' har du da ej, mand. Jeg gider kraftedme ikke høre på det der. Hvorfor siger du sådan, mand? Sig det dog i en ordentlig tone, mand. Det gør du kraftedme ikke, mand. Du skaber dig som en lille kælling, mand.«

Sandi Putros skulle tidligere i kampen også have pointeret over for Esbjergs bænk, at der kun må være tre spillere til opvarmning på samme tid.

Hør hændelsen i klippet øverst i artiklen.