Så skete det!

I det 71. minut i topopgøret mellem FC København og FC Midtjylland fik Nicklas Bendtner så endelig den hjemmebanedebut, han har gået og glædet sig til. Og det var med en sådan modtagelse, at hårene begyndte at rejse sig.

Et fyldt Parken begyndte allerede at juble, da de kunne se den lange angriber trække i spillertøjet, og begejstringen fra de mange tilskuere blev kun intensiveret, da Michael Santos løb ud mod bænken for at blive skiftet ud. Se øjeblikket øverst i artiklen

Men selvom Nicklas Bendtner nok have ønsket, at han kunne blive den helt store matchvinder, så endte topopgøret mellem FC København og FC Midtjylland 0-0.