Der opstod tumult på Brøndby-fansenes tilskuerafsnit efter pokalsemifinalen mellem FC København og Brøndby onsdag aften. BT er kommet i besiddelse af videomateriale, der viser optøjerne omkring spillertunnelen. SE VIDEOEN ØVERST

Det var nogle voldsomme scener, der prægede minutterne efter afslutningen på lokalderbyet i Parken i Købehavn. Kampen sluttede 1-1, og da FCKs spillere bevægede sig mod udgangen, begyndte flere tilskuere fra Brøndby-afsnittet at fyre kasteskyts mod hjemmeholdets spillere, hvis omklædningsrum ligger under udebaneafsnittet.

BT har fra en privatperson, der sad på tribune Øvre A, modtaget nogle videoer, der viser det voldsomme optrin. I første ’bølge’ stormer flere personer frem mod spillertunnelen, der bliver trukket ud for at beskytte spillerne. Også Viasats studie var udsat, at værterne Camilla Martin og Peter Kjær måtte fortrække til en sikker indendørs placering i deres nedtakt af kampen, der endte 1-1.

I anden ’bølge’ er der endnu flere Brøndby-fans, der begiver sig hen over tilskuerrækkerne og op til den hvide spillertunnel. En enkelt tilskuer får held til at forcere den, hvorfor han rejser sig op ovenpå spillertunnelen.

Det er endnu uvist, hvad der fik dele af Brøndbys fans til at kaste genstande ned mod banen.