Et tog fyldt med glasskår.

Sådan så et særtog ud søndag aften, der skulle fragte Brøndby-tilhængere hjem efter derbykampen mellem FC København og rivalerne fra Brøndby.

Toget måtte stoppe ved Dybbølsbro Station, da en rude blev smadret. Når det er tilfældet, må et tog ikke køre videre, og derfor blev det tømt.

Det røde S-tog var heller ikke noget kønt syn. Det viser billedet her taget af DSB.

Der blev knust en rude i særtoget, der måtte stoppes.
Der blev knust en rude i særtoget, der måtte stoppes. Foto: DSB
Vis mere

Ruden var nemlig knust i hundredvis af stykker tæt ved en stillezone, der nok ikke har været specielt stille på daværende tidspunkt.

Du kan se flere billeder i bunden af artiklen.

DSB oplyser også, at en brandslukker blev antændt.

Ifølge Københavns Politi blev fire anholdt i forbindelse med kampen, mens syv blev sigtet for eksempelvis overtrædelse af våbenloven, hærværk, maskeringsforbud og vold mod polititjenestemand.

Københavns Politi efterforsker fortsat hændelsen.
Københavns Politi efterforsker fortsat hændelsen. Foto: DSB
Vis mere

Ingen af de 11 er dog blevet fremstillet, og alle er løsladt.

Søndag beskrev vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix urolighederne som forholdsvist normale for et derby mellem de to hold.

»Fangrupperingerne var ikke ligefrem glade for hinanden. Men vi undgik de helt store konfrontationer,« sagde Henrik Brix.

Københavns Politi efterforsker fortsat hændelsen.

De sidste Brøndby-tilhængere forlod toget kl. 19.34, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix.
De sidste Brøndby-tilhængere forlod toget kl. 19.34, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix. Foto: DSB
Vis mere
Alle er blevet løsladt efter urolighederne i forbindelse med derbyet søndag.
Alle er blevet løsladt efter urolighederne i forbindelse med derbyet søndag. Foto: DSB
Vis mere