Onsdag kan blive Ronnie Schwartz' skæbnedag.

Her får Silkeborg-angriberen nemlig svar på, hvor slem den knæskade han pådrog sig i mandag aftens Superliga-kamp mod Brøndby IF, er

Til B.T. fortæller Silkeborg IF's kommunikationschef, Niels Frydenlund, at Ronnie Schwartz først på dagen i morgen efter planen skal gennemgå en scanning.

Silkeborg-angriberen kom til skade i en duel med Brøndby-målmanden Marvin Schwäbe efter en halv times spil.

Silkeborg-angriberen Ronnie Schwartz udgik af mandag aftens Superliga-kamp med en knæskade.
Silkeborg-angriberen Ronnie Schwartz udgik af mandag aftens Superliga-kamp med en knæskade. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Vi støder sammen, og mit venstre ben kommer til at sidde i klemme. Herefter pådrager jeg mig et vrid, der gør, at benet ikke føles 100 procent,« sagde Ronnie Schwartz, der forlod banen i tårer, kort tid efter kampen.

Det er kun et par år siden, at Silkeborg-angriberen, der i indeværende sæson har scoret 10 mål, senest var knæskadet. Dengang var det korsbåndet, der bristede.

»Det var dårlige minder, der kom frem i mine tanker, da jeg gik ud,« sagde Ronnie Schwartz om, hvorfor han forlod stadion med tårer i øjnene.

Silkeborg IF spiller sin næste kamp i Superligaen på lørdag ude mod AC Horsens.