I disse regnfulde dage i oktober er det 14 år, siden AaB skabte historie.
På en lige så regnfuld dag i Vestbyen, slog AaB – som det første danske hold nogensinde – et italiensk hold ud af Europa, da Sampdoria blev sendt ud af Europa League.
Med på banen dengang var AaB-legenden Mattias Lindström, der godt nok kun fik otte minutters spilletid på den historiske aften, men gjorde sig til fanfavorit på anden vis.
Mere om det senere.
»Jeg husker ikke så meget, for jeg sad jo på bænken, men jeg husker, at Cassano var en katastrofe i kampen, og vi selv spillede rigtig godt. Og så var Andreas Johansson klasse!«
Sådan husker Mattias Lindström selv kampen, da B.T. fanger ham efter træningen i Helsingborg, hvor den 41-årige svensker i dag er assisterende træner.
Da svenskeren ankom til AaB i 2004, var det som hårdtarbejdende kantspiller med skulderlangt hockeyhår. Siden lod han lokkerne falde og forlod AaB som kronraget – og i fankredse jokes der med Samson-referencer, at Lindströms niveau faldt samtidig med lokkerne.
Selvom det er mange år, siden han forlod byen, har han i dag stadig kontakt til flere af sine tidligere holdkammerater:
»På sociale medier er jeg stadig i kontakt med Kasper Risgård. Rasmus Würtz talte jeg med for at par uger siden og så Jimmy Nielsen også, men han bor jo i USA nu,« fortæller Mattias Lindström om den tidligere keeper, der nu er bosat i Kansas og har amerikansk statsborgerskab.
»Jeg får rapporter gennem Rade (Prica, red.), fordi hans søn Tim spiller i AaB. Vi holder selvfølgelig øje med det, der sker i klubben, og jeg snakker også med Würtz om spillere,« siger Lindström, der ikke afviser, at trænervejen kan tage ham forbi Limfjorden igen:
»Jeg har trænet i fem år nu. Jeg er ikke der nu. Men selvfølgelig er det en mulighed, for vi savner jo byen og menneskene.«
Kærligheden er gensidig, men måske endnu mere for det, der skete uden for banen.
»Vi har tabt noget, der ligner 8-0,« sagde AaB-mastodonten og daværende sportschef Lynge Jakobsen tilbage i 2012, da Fodboldens Voldgiftsret gav Thomas Rasmussen, Martin Ericsson og Peter Madsen ret i, at Brøndby skyldte dem fire millioner i feriepenge.
Sagen var en bombe under både AaB og dansk fodbold. I alt 40 klubber og 1500 havde krav på feriepenge fra klubberne.
En af dem var Mattias Lindström.
Svenskeren kunne have stået på sin ret og krævet sit tilgodehavende, men sikrede sig i stedet legendestatus ved Limfjorden, da han understregede, at han ikke vil vide af de penge.
I den efterfølgende kamp prydede et banner betonen på Aalborg Stadion med teksten: Helte skabes gennem deres handlinger. Heya Mattias -–respekt från Aalborg.
»Jeg havde en dejlig tid i AaB med holdet, klubben, byen og supporterne. Min kone og jeg savner byen, og størrelsen er jo lidt som Helsingborg. For mig, der er vant til Helsingør og København, var Nordjylland en helt anden verden. Mange holdkammerater tog mig blandt andet med til Løkken, Blokhus og så videre,« husker Mattias Lindström om turene til Vesterhavet.
Og så er vi tilbage ved begyndelsen.
For selvom han ikke husker meget fra sine kampe på bænken, som den mod Sampdoria, er der andre, der står langt klarere:
»Mit første derby mod AGF var en dejlig kamp med en magisk stemning,« siger den ene målscorer i 3-1-sejren over AGF i maj 2005 -–de to andre AaB-scoringer kom fra Simon Bræmer.
»Jeg har så mange fine minder fra min tid i AaB. Hvordan det var at spille for en fuld arena, som da vi sikrede en plads i Europa mod OB,« slutter den tidligere AaB 7er om 3-1-sejren i maj 2007 foran 12.000 tilskuere med Jeppe Curth – »min gamle nabo i Aalborg« – Syiabonga Nomvethe og Danny Califf som målscorere.
