Endelig er Superligaen tilbage. Og det skal naturligvis markeres!

Og hvad er bedre end et gensyn med den førende kandidat til sæsonens Superliga-mål?

Da FC Midtjylland tilbage i marts slog Sønderjyske 3-0, var der én stjerne, der særligt funklede.

Brasilianske Paulinho diskede nemlig op det, der meget muligt kan gå hen og blive kåret som sæsonens mål.

Der var spillet lige godt en halv time af opgøret, da han fra distancen hamrede bolden helt op i krogen

Til stor fornøjelse for både medspillere, fans og ikke mindst kommentatorer, som du kan både se og høre i klippet i toppen af artiklen.

FC Midtjylland fører fortsat den danske Superliga med 62 point foran FC København, der har 50 point.

Du kan følge Superligaen direkte på bt.dk.