For første gang i over 10 år går Brøndby ind til en kamp mod FC København i den afsluttende fase af sæsonen som favorit. Og for første gang i over 20 år kan det blive til tredje ligasejr på stribe over ærkerivalerne. Bag den uvirkelige succes står en mand, der startede som en umulig kandidat, men endte som træneren, der bragte Brøndby tilbage til den toppen af dansk fodbold. BT har snakket med en håndfuld centrale kilder, der var med, da han og vestegnsklubben blev bragt sammen, og giver dig her fortællingen om, hvordan Alexander Zorniger endte i Brøndby med detaljer om de første møder, der ikke hidtil har været beskrevet.
I marts 2016 stod Brøndby uden permanent cheftræner.
Thomas Frank havde sagt op som følge af Oscar-gate, Auri Skarbalius havde taget midlertidigt over, og sportsdirektør Troels Bech og hovedaktionær Jan Bech Andersen var gået i gang med at sondere markedet for fodboldtrænere.
Sideløbende arbejdede et udvalg med den sportslige del af en ny strategi, der skulle tegne fremtiden og endeligt bringe klubben tilbage på rette spor. Brøndby skulle tilbage til de tider, da førsteholdet vandt tilskuernes hjerter gennem et aggressivt pres og høj intensitet, og det var ud fra de endnu interne formuleringer, Troels Bech foretog sin såkaldte behovsanalyse og tegnede profilen af den kommende ønsketræner.
Jan Bech Andersen og Troels Bech lagde følere ud til deres kontakter i fodboldmiljøet og bad dem melde ind, hvis de havde gode idéer. En af dem var fodboldagenten Poul-Erik Petersen.
Han havde som agent for blandt andre Yussuf Poulsen mødt en træner ved navn Alexander Zorniger, der i to et halvt år havde stået i spidsen for Leipzig, var rykket op med klubben to gange, men nu var ledig efter at være blevet fyret i først Leipzig og siden Stuttgart efter kun et halvt år i klubben. Den 48-årige tysker praktiserede netop det aggressive presspil, Brøndby gerne ville i gang med, og Poul-Erik Petersen kontaktede ham for at høre, hvad hans fremtidsplan var. Den var at holde ferie. Han var ikke interesseret. Danmark havde han slet ikke tænkt på. Han forventede at blive i Tyskland.
Troels Bech og Jan Bech Andersen arbejdede videre med de mange kandidater, der enten selv henvendte sig, eller stod på den liste af navne, de udarbejdede gennem deres egen bekendtskabskreds. Det behøvede ikke være et stort navn, men han skulle have brede skuldre, som Troels Bech formulerede det. Han skulle heller ikke spørge om transferbudgetter, men interessere sig for at udvikle spillere.
Imens havde Poul-Erik Petersen svært ved at slippe tanken om Alexander Zorniger. Han ringede ham op igen og fik ham overtalt til at tage til København – mest bare for at se byen. Han skulle i det mindste vide, hvad han sagde nej til.
Solen skinnede, og hovedstaden viste sig fra sin bedste side, mens Poul-Erik Petersen kørte Alexander Zorniger rundt til nogle af de fineste steder i København. De var igennem Indre By, en tur forbi Amalienborg slotsplads og gik en tur i det gode vejr. I lufthavnen præsenterede han ham for Troels Bech.
Bech havde på dette tidspunkt allerede sporet sig ind på, at en tysk træner kunne være sagen. Tyskland havde i en årrække været den fremmeste eksponent for presspillet, og det var derfor nærliggende for sportsdirektøren at afsøge netop dette marked. Derfor var han særligt spændt på mødet med Zorniger, og hans forventninger blev indfriet, da træneren åbnede munden.
Med stor klarhed og ro fortalte han om sin filosofi og måde at arbejde på, og det gjorde Troels Bech tryg. Der var mange sammenfald mellem Zornigers planer og måden, Brøndby planlagde at genopbygge klubben.
Zorniger brugte billedet af en celle til at illustrere sin strategi. Første ville han udbygge cellens kerne, og derfra se, hvad rækkevidden kunne blive hen ad vejen i stedet for bare at danse linedans på overfladen af det hele. Det var den sunde og rigtige måde at gøre tingene på. Det mente både han og Troels Bech.
Efter mødet rejste Alexander Zorniger tilbage til Tyskland. Han havde fået et godt indtryk af både København og Brøndbys sportsdirektør, men var stadig ikke overbevist. Han var ikke parat til at tage til Danmark. Der var for mange usikkerheder. Ligaen, klubben og særligt sproget. Kunne han formidle sine idéer klart nok på engelsk? Han tvivlede. Derfor endte det med en venlig afvisning af Brøndbys interesse.
Troels Bech var imidlertid faldet for tyskeren, og efter nogle dage gjorde Poul-Erik Petersen et sidste forsøg. Nu inviterede han ham til Brøndby for at overvære pokalsemifinalen mod FC København den 20. april. De to rivaler havde spillet 1-1 i den første kamp, og 18.005 tilskuere dannede rammen om en intens kamp med store chancer i begge ender, men det var først efter 77 minutter, at Nicolai Jørgensen scorede kampens eneste mål, da han sparkede bolden fladt i mål fra kanten af feltet. Brøndby var ude af pokalturneringen, men havde spillet sig lidt længere ind under huden på Alexander Zorniger.
Det hjalp også, at Troels Bech trods afvisningen var blevet ved med at ringe til tyskeren. Hans ærgerrighed og iver for, at det skulle blive Zorniger, gjorde indtryk. Det kunne både Bech og Zornigers personlige agent, den tidligere Bayern München-spiller, Christian Nerlinger, som Zorniger sparrede med, mærke.
Zorniger havde andre tilbud, der fristede, men Brøndbys vilje til at tilpasse sin stil til hans og lave de forbedringer af træningsfaciliteterne, han ønskede, begyndte at virke mere og mere tillokkende. Den danske klub kunne ikke tilbyde ham den samme økonomi, som han havde haft i Stuttgart og Leipzig, men den kunne tilbyde ham noget andet: Et projekt.
Derfor kombinerede han besøget i Danmark med en rundtur til flere andre superliga-stadioner den uge, så han sammen med sin assistent Tamás Bodog kunne få et indtryk af ligaen. Blandt andet lagde han vejen forbi Odense, og den mulighed udnyttede Troels Bech.
Bech er fra Fyn og har boet der i mange år, men Zorniger blev ikke inviteret hjem i privaten. I stedet satte han et møde op på et hotel i byen. Til stede var Troels Bech, Alexander Zorniger og Christian Nerlinger.
Troels Bech var velforberedt – meget velforberedt. Igen fremlagde han Brøndbys strategi og argumenterne for, hvorfor han mente, at Zorniger var manden, der kunne fører den ud i livet, og denne gang lykkedes han bedre med mission. Tyskeren bed på krogen.
Efter mødet evaluerede Zorniger med sin agent. De var begge imponerede over Bechs grundighed og Christian Nerlinger sagde direkte til sin klient, at han skulle tage chancen.
Det var dog først, da Zorniger under en middag med en ven, nævnte at han havde været i København og vennen spontant udbrød, at Brøndby da var en ’topadresse’, at han for alvor ændrede syn på Brøndbys tilbud. Vennens reaktion fik ham til at se mulighederne i et job uden for Tyskland.
I Brøndby fornemmede man, at det, der startede som en umulighed, nu rent faktisk kunne blive til noget. Derfor satte de nu trumf på.
Jan Bech Andersen tog fra sin bolig i London over og besøgte Alexander Zorniger i Stuttgart. På en solrig forårsdag brugte de seks timer sammen i den sydtyske by. De slentrede i gaderne, fik en kop kaffe, spiste en frokost og drak noget mere kaffe. De talte specifikt om Brøndbys planer og visioner og om Zornigers bekymringer ved et skifte til Danmark.
Zorniger spurgte intenst ind til bestyrelsens sammensætning i Brøndby og klubbens ledelsesmæssige struktur. Han ville være sikker på, at der hele vejen igennem var opbakning til ham og hans metoder. Den garanti kunne Jan Bech Andersen give ham.
Der blev også plads til at tale om mere private ting den eftermiddag i Stuttgart. Om Zornigers fortid, hans tid hos Red Bull og området, Baden-Württemberg, der interesserede Brøndby-ejeren, fordi han tidligere havde arbejdet i Tyskland.
Parterne skiltes uden en endelig aftale, men med et håndslag om, at de skulle ses igen. Der gik ikke mange dage, før Alexander Zorniger vendte tilbage.
…
I pinsedagene var der mismod ved flere frokostborde i det danske land. Uger med solskin var blevet afløst af byger med regn. Men på den københavnske Vestegn var der smil. I lokalerne på Brøndby Stadion lagde Troels Bech nu de sidste armlægninger med sin topkandidat. Tirsdag 17. maj var der blæk på papiret. Alexander Zorniger var ny cheftræner i Brøndby.
I dag kører den nu 50-årige træner til Brøndby Stadion fra i Solrød Strand, hvor både den tyske og den danske vimpel vajer i flagstangen foran det hus, han, kæresten Kristina Ahnert og deres 4,5 måneder gamle datter, Liva, bor i. Modstanderen hedder FC København. Lige som dengang han første gang var på Brøndby Stadion og så hjemmeholdet tabe til den kommende vinder af The Double. I år kan han vise, at det var godt for både ham og Brøndby, at et nej dengang ikke var et endeligt nej.
