Så kom dagen.

Dagen, hvor FC København-spilleren Rasmus Falk lod de lange lokker falde.

'Falken' har ellers længe været kendt for det tynde pandebånd og det lange hår, når han fløj rundt på diverse fodboldstadioner i Superligaen, men det er nu fortid.

Det fremgår af FCK's Twitter-profil, hvor den kreative midtbanespiller stolt viser sin nye frisure frem.

Rasmus Falk har fjernet det lange garn og rocker nu i stedet en noget kortere frisure.
Rasmus Falk har fjernet det lange garn og rocker nu i stedet en noget kortere frisure. Foto: F.C. København og Henning Bagger
Vis mere

Det vides ikke, om 'Falkens' styrke faktisk lå i håret, men både Rasmus Falk og FCK-fans må håbe på, at det ikke er tilfældet.

Den 26-årige fynbo har i denne sæson stået for enkelt scoring og en enkelt assist, og måske skal den nye frisure ses som et forsøg på at blive endnu farligere? En falk er trods alt er rovdyr, og derfor har stjernen også noget at leve op til.

Snart får Rasmus Falk så muligheden for at bevise, at han er flyvende med sit nye look.

Det sker søndag, når FC København gæster Vejle Boldklub.