Det kan godt betale sig at holde fokus på banen, når Paul Onuachu sparker til bolden.

Det lærte en tilskuer til opgøret FCM-AaB mandag aften, da den høje angriber kom frem til en god mulighed foran AaB-målet.

Men Onuachu ramte ikke målet. Tværtimod.

Bolden fløj nemlig langt over mål, ud på tilskuerpladserne og ramte en tilskuer, der blev så forskrækket, at hendes telefon fløj ud af hænderne på hende og op i luften.

Superliga fodbold, runde 22. FCM vs. AaB. Jores Okore og Paul Onuachu. Herning den 18. februar 2019.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)
Superliga fodbold, runde 22. FCM vs. AaB. Jores Okore og Paul Onuachu. Herning den 18. februar 2019.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix) Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Heldigvis var hendes veninde hurtig på reflekserne og greb den vildfarne telefon.

FC Midtjylland vandt 2-1 over AaB, og selvom Onuachu fik sendt et skud langt forbi mål, der var ved at koste en telefon, så fik han trods alt prikket bolden i målet også.

Midtjyderne indtager med 50 point anden pladsen i tabellen, tre point efter FC København.

Øverst i artiklen kan du se klippet.