Så er der kamptidspunkter for de første runder af Superligaen  2018/19 - og der er et par overraskelser på blokken!

På grund af VM bliver den første runde afviklet på en lidt anderledes måde, end du typisk vil opleve for en Superliga-runde.

Det betyder blandt andet, at både FC København og Brøndby skal spille deres første kamp i år på en mandag.

Det skriver Superligaen på sin officielle hjemmeside.

Allerede for en række uger vidste man, at den første runde af Superligaen ville komme i karambolage med VM-finalen den 15. juli og bronzekampen dagen før. Derfor blev det meldt ud, at Superliga-kampe godt kunne afvikles samme dag som de to store VM-opgør, men det ville i så fald blive tidlige kampe, så folk kan nå hjem.

Det har altså betydet, at de populære tidspunkter lørdag og søndag aften er blevet ofret i Superliga-regi, og FC København og Brøndby, der oftest indtager de to spilletidspunkter, må se sig rykket til mandag.

Superliga-sæsonen 2018/19 åbnes på Vejle Stadion, hvor oprykkerne fra Vejle tager imod Hobro.

Kampprogrammet for den første runde lyder således.

  • Vejle-Hobro - fredag den 13. juli kl. 18.00
  • Sønderjyske-AaB - fredag den 13. juli kl. 20.15
  • FC Midtjylland-AGF - lørdag den 14. juli kl. 19.00
  • FC Nordsjælland-Esbjerg - søndag den 15. juli kl. 12.00
  • Vendsyssel-OB - søndag den 15. juli kl. 14.00
  • FC København-AC Horsens - mandag den 16. juli kl. 18.00
  • Randers-Brøndby - mandag den 16. juli kl. 20.15