FC København-spillerne er gået på juleferie, men forbedelserne frem til den første af to kampen mod bulgarske Ludogorets Razgrad er på plads.

Klubben har netop offentliggjort køreplanen frem mod de to Europa League-kampe i februar måned.

Torsdag den 12. januar begynder træningen igen efter julepausen, og det sker i Parken, hvor man i øvrigt har lagt den daglige træning, indtil man 15 dage senere tager afsted til Dubai på træningslejr.

Lørdag den 21. januar er der træningskamp i Parken mod Allsvenskan-oprykkerne fra Halmstad.

Sels dage senere er der afrejse til Dubai, og den 31. januar spiller mod russiske Spartak Moskva, hvor Michael Laudrup en overgang var cheftræner.

Lørdag den 4. februar gælder det Molde, hvor Ole Gunnar Solskjær er manager, og den tidligere FCK-back Christoffer Remmer er i truppen.

Endelig skal FCK op imod kinesiske Guangzhou Evergrande, der har været kinesiske mestre de sidste seks år i træk, og som bliver trænet af den tidligere brasilianske landstræner Luiz Felipe Scolari, og har colombianske Jackson Martinez i angrebet.

Sidste træningskamp inden det første møde med Ludogorets bliver lørdag den 11. februar i Parken mod de norske mestre Rosenborg med landsholdsspillerne Christian Gytkjær og Mike Jensen blandt profilerne.

Den første af de to Europa League-kampe er på udebane torsdag den 16. februar i Bulgarien, inden FCK i weekenden tager imod Brøndby i forårets Superliga-premiere. Returopgøret mod Ludogorets på hjemmebane spilles den 23. februar.

Ludgorets, som i lighed med FCK fører den hjemlige turnering, spiller første turneringskamp efter vinterpausen 5. februar.