Balladen omkring den afgåede sportschef Hans Jørgen Haysen har påvirket spillere og trænere i Sønderjyske.

Alt andet ville være underligt.

Det fortæller Glen Riddersholm før mandag aftens superligakamp mod AaB til TV3 Sport.

»Man kan ikke bare lægge følelserne til side. Vi er mennesker, som går op og ned ad hinanden i hverdagen, og de ting vi har gået igennem i Sønderjyske, er selvfølgelig noget, der sætter sig. Det er noget, som man godt kan mærke,« siger Sønderjyskes træner og fortsætter:

»Men vores opgave er at være professionelle og forsøge at skille følelser fra det professionelle arbejde, vi er ansat til at udføre. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi var i kontrol med alt.«

Sønderjyskes tidligere sportschef Hans Jørgen Haysen var centrum for en personalesag, der vedrører tiden i klubben. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2013)
Sønderjyskes tidligere sportschef Hans Jørgen Haysen var centrum for en personalesag, der vedrører tiden i klubben. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2013) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hans Jørgen Haysen blev i seneste uge fyret i AGF blot få dage efter første arbejdsdag.

Årsagen var en personalesag, hvor en tidligere ansat i Sønderjyskes kommunikationsafdeling har oplyst både AGF og Sønderjyske om et forhold mellem hende selv og Hans Jørgen Haysen for nogle år tilbage.

Et forhold, som hun fandt upassende.

Den sag fik altså AGF til at sige stop, og balladen om Hans Jørgen Haysen har sat sine spor i hans tidligere klub.

»Det kommer ind under huden, og når vi taler om mennesker, er det noget, der selvfølgelig påvirker,« forklarer Glen Riddersholm.

(Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
(Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Fisker
Vis mere