Glen Riddersholm rider på en bølge af succes i Sønderjyske, som indtager førstepladsen efter en fantom-sæsonstart i Superligaen.
Men kan den farverige træner-profils ambitioner indfries i den lille Superliga-klub? Tror han, at han nogensinde kommer til at vinde DM-guld igen?
Og hvordan ville han mon klare sig, hvis han en dag fik chancen i det ledige FCK-trænersæde, som hans tidligere nemesis, Ståle Solbakken, har siddet tungt i?
De spørgsmål og en række flere har vi stillet til Glen Riddersholm inden mandagens jyske topopgør mod hans tidligere klub AGF.
Du har prøvet at vinde guld i Superligaen. Tror du på, at det kan ske igen for dig?
»Ja ja, selvfølgelig. Hvis der er en realistisk mulighed, der byder sig, så har jeg evnerne til at løfte et sådant projekt. Det har jeg bevist. Det har ikke været købeklubber, jeg har haft succes i. Det har været projekter, som er bygget op fra bunden, som for eksempel i FC Midtjylland. Det har jeg erfaring med, og det er det, jeg brænder for. Jeg går på job for at vinde guld, men man skal selvfølgelig kigge på, hvad der er realistisk på den korte bane, der hvor man er.«
Og hvad er loftet så for dit projekt i Sønderjyske, som du ser det?
»Vi er glade for den start, vi har fået, og det er fedt, at vi har opnået en række delmål: Tidligere kunne vi ikke slå top-6-holdene, og vi havde det svært på udebane. Men det gode, vi oplever nu, skal sætte sig. Vi lader os ikke rive med, og jeg kommer til at melde bombastisk ud. Som klub skal vi tage nogle skridt i forhold til infrastrukturen. Vi har ikke tidssvarende faciliteter, og vi har et af de laveste budgetter. Det kræver mange år at bide sig op til at være en fast del af top-6. Der er lang vej at gå endnu.«
Har du sat en slutdato for dit projekt i Sønderjyske – og hvis svaret er ja, hvornår er det så?
»Der er ikke sat en slutdato for projektet. Enhver udfordring udvikler sig. Der er hele tiden ny motivation at finde. Så jeg føler, der er masser af års arbejde i Sønderjyske. Der er mange skridt at tage, der er mange spændende udfordringer endnu for mig i denne klub.«
I en klub som FC København er guldet altid inden for rækkevidde. Kunne det friste, hvis William Kvist ringede og tilbød dig trænerjobbet i FCK?
»Hvis jeg blev i Sønderjyske i mange år, og vi fik taget de rigtige beslutninger, fik en god talentudvikling op at stå og skabt de rigtige rammer for klubben, så kunne Sønderjyske også vinde guld. På den lange bane altså. Det tror jeg på.«
Men hvad med FCK – hvad ville du sige til et sådant tilbud?
»Så ville jeg forholde mig til det, når jeg hørte, hvad jobbeskrivelsen indebærer. Men der er jo ikke mange trænere i Superligaen, som ikke kunne se, at det ville være interessant at være træner i FCK. Men først skal man have telefonopkaldet og modtage et tilbud. Som med så meget andet ville jeg så selvfølgelig forholde mig til det. Men jeg er da ikke i tvivl om, at jeg ville have evnerne til at løfte det. Det tror jeg på, og det synes jeg også, at jeg har bevist i min karriere.«
Hvad tænker du om, at din gamle nemesis Ståle Solbakken ikke er i FCK længere?
»Det er en stor personlighed, vi har taget afsked med. Han var en enorm figur, som har præget Superligaen og vist i en europæisk kontekst, hvordan man skaber en vinderkultur. Han er en, jeg har duelleret med og vundet over. Jeg har stor respekt for ham, jeg har lært af ham og nydt vores kampe. Dem har vi haft nogle stykker af, men vi har også haft et andet og mere afslappet forhold efter min FCM-tid, hvor vi var i direkte guldduel.«
Savner du ligefrem at have ham i Superligaen?
»Det er lidt for tidligt at sige, om jeg savner ham. Men man savner da altid stærke personer, som har holdninger. Han har alle dage turdet sige sin mening, sætte sig selv på spil med klare og tydelige holdninger – også nogle holdninger, som kan gøre ondt, om samfundet og andet end fodboldspillet. Det er sådan, jeg også selv vil være. Det har været fedt.«
I weekenden møder I AGF, hvor du også har noget historik. Er det et af de hold, der er sjovest at slå for dig?
»AGF har været et projekt, som har været lang tid undervejs. Jeg var selv med til at løfte holdet og klubben, Morten Wieghorst har også gjort det, og nu har David Nielsen flyttet det yderligere. Nu skal de vise, at de kan blive i toppen. I det korte billede er det en topklub, men ikke hvis man kigger på de sidste tre år. Der har det været normalt at slå AGF.«
Prøv lige at rangere de her hold i forhold til, hvilket der er sjovest for dig at vinde over: Brøndby, FC København, FC Midtjylland og AGF.
»En sejr over Brøndby, FCK og Midtjylland er historisk en skalp af de helt store. Det betyder meget for spillere, klub og fans. Kigger man på Superligaen lige nu, så er en sejr over Brøndby, FCK, FCM – og AGF – lige godt. Men for nogle år tilbage betød det mere at slå Midtjylland, Brøndby og FCK. Når man har slået et hold som FCK, så ved man, at man har gjort et godt stykke arbejde, for det kræver noget specielt på dagen.«
Hvad betyder det i den forbindelse, at der var en del drama, da du stoppede i AGF og FCM?
»FC Midtjylland vil altid være min klub nummer to. Det har jeg aldrig lagt skjul på. Når jeg spiller mod dem, gør jeg alt for at slå dem, men ellers har jeg ingen negative forhold til hverken FCM eller AGF. Når man stopper i en klub, er det kun få mennesker, man er uenig med. Så det meste har været positivt i de to klubber for mig.«
Hvad med udlandsdrømmen – får den ekstra blus på, når man har succes, som du oplever lige nu?
»Jeg har bevist, at jeg kan bære et guldprojekt i Danmark. Så jeg har da stadig en drøm om at prøve mig af i udlandet. Jeg har haft muligheden, men det skal ikke være for enhver pris. Frekvensen af fyringer i udlandet er jo høj. Jeg er en træner, som gerne vil lande det rigtige sted, hvor man kan være i en længere periode, så man kan sætte sit afsæt og skabe kontinuitet og dermed få succes.«
Vejle er ligesom jer i Sønderjyske også godt kørende. Du har været ude og drille nogle af de mange ihærdige Vejle-fans på Twitter med en 'tillykke med guldet, gutter'-kommentar. Hvorfor, og tror du, at I ender over Vejle i tabellen?
»Det kan jeg ikke lægge hovedet på blokken og sige. Mange troede ikke på det, når jeg sagde, at de ikke er en almindelig oprykker. De har landsholdsspillere på mange pladser. De har rammerne og forudsætninger for succes og har arbejdet i lang tid med den samme træner. Vi skal arbejde hårdt for at slå dem. Det var med et glimt i øjet, jeg skrev den kommentar. Man skulle tro, at de var ved at vinde guld! Men det er fedt, at de gamle Vejle-drenge har noget at glæde sig over. Jeg glæder mig på deres vegne. Vi har brug for, at de store klubber gør det godt – for dansk fodbolds skyld.«
