»Jeg tænker ikke noget om min egen fremtid. Om fem dage - muligvis ti dage - er der ferie. Og det er Brøndby, der skal melde noget ud i henhold til det.«

Sådan siger Brøndby IF's foreløbigt midlertidige træner, Martin Retov, på spørgsmålet om, han har fået en afklaring i forhold til den uafklarede trænersituation i klubben.

Brøndby-ledelsen, som har haft emner som Kasper Hjulmand, Kåre Ingebregtsen og schwiziske René Weiler oppe at vende som ny træner, har gennem foråret skubbet deadlline for at udpege en ny træner.

Seneste meldinger går på, at en ny træner på Vestegnen skal findes inden sæsonens sidste spillerunde på lørdag,

Brøndbys cheftræner Martin Retov og sportsdirektør Ebbe Sand før superligakampen mellem Brøndby-FC Midtjylland på Brøndby Stadion, mandag den 20. maj 2019
Brøndbys cheftræner Martin Retov og sportsdirektør Ebbe Sand før superligakampen mellem Brøndby-FC Midtjylland på Brøndby Stadion, mandag den 20. maj 2019 Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Vi har snakket kort i de senest par uger, men om hvad kan jeg ikke udtale mig om,« siger Martin Retov, som altså ikke vil afsløre, om han definitivt er inde eller ude af spillet om trænerposten i Brøndby IF.

Han efterlader dog et fint sidste indtryk til Brøndby-ledelsen efter, at hans mandskab kom tilbage efter en dårlig start på aftenens superligakamp mod FC midtjylland.

Det var en kamp, som de blå-gule endte med at vinde med de overbevisende cifre 4-1, selvom spillet ikke vare overbevisende i hele kampen.

»Den første halve time var ikke særligt god. Der så vi mentalt ramte ud i forhold til i fredags, og vi var heldige med ikke at være bagud med mere. Anden halvleg var bedre, efter at vi var kommet lidt heldigt foran. Det er svært efter sådan en mavepuster i fredags.« siger Retov med henvisning til pokalfinalen i fredags, hvor Brøndby IF tabte til netop FCM:

Nu skal hans mandskab vinde i Odense i sidste spillerunde mod OB og derefter sejre i Europa League-playoffkampen, hvis holdet skal opnå målsætningen om at komme i Europa.

»Vi plejer ikke at være så stabile. Men nu skal det starte på lørdag. Det bliver ikke let. Men der er også pres på OB,« siger Retov.