Det var et forhold til en tidligere kvindelig ansat i Sønderjyske, der kostede Hans Jørgen Haysen jobbet som sportschef i AGF.

17. februar modtog Sønderjyske - Haysens arbejdsgiver frem til 1. marts -  en henvendelse fra en tidligere kvindelige ansat, der desuden også havde kontaktet AGF samme dag.

Beskeder af seksuel karakter fra Hans Jørgen Haysen til kvinden lå bag henvendelsen.

AGF reagerede på henvendelsen ved at sætte en stopper for Haysens ansættelse, inden han overhovedet var kommet i gang i jobbet.

Hans Jørgen Haysen (i midten, red) var sportschef i Sønderjyske frem til 1. marts i år, hvor han skulle været skiftet til AGF.
Hans Jørgen Haysen (i midten, red) var sportschef i Sønderjyske frem til 1. marts i år, hvor han skulle været skiftet til AGF. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

De seneste dage har der været tavst fra Sønderyskes side, men i en pressemeddelelse fredag gør man rede for forløbet fra klubbens side, hvor man gør brug af ord som chikane og diskrimination.

I skriver selv, I tager afstand fra chikane i jeres meddelelse. Er det en krænkelsessag?

»Vi tager afstand fra chikane selvsagt. Det gør de fleste,« siger Claus Guldager, bestyrelsesformand for SønderjyskE Elitesport.

Men hvorfor skriver I det så? Relaterer det sig til sagen?

»I Sønderjyske har vi ikke været ude for at få en henvendelse af den karakter før. Vi får en henvendelse fra en tidligere medarbejder, der har været ansat for år tilbage. Det konfronterer vi Hans Jørgen Haysen med. Og så fortæller vi, at det tager vi konsekvensen af. Det knytter vi til en bemærkning om, at vi tager afstand fra chikane i enhver afskygning. Og så er det naturligt nok, at du kæder de to ting sammen. Det havde vi nok gættet, du ville.«

Men hvad er sagens karakter?

»Vi havde håbet fra starten af, at vi kunne håndtere det, så det ikke blev til en pressesag, og det er det så blevet. Vores holdning er, at personaleanliggender håndterer vi ikke i pressen.«

»Til dit spørgsmål må jeg jo sige, at vi jo ikke ved, hvad der skete. Vi har et partsindlæg fra den, der retter henvendelse. Og så har vi en snak med Hans Jørgen Haysen, og det kan du også opfatte som et partsindlæg. Og så står den ligesom der. Vi har ikke behov for at deltage i en snak i offentligheden eller i øvrigt om, hvad der faktisk skete eller hvad sandheden er. Det mener vi egentlig ikke kommer andre ved.«

»Det kommer de to mennesker ved. I det omfang, vi som arbejdsgiver har et ansvar eller på anden måde har en mulighed for at gøre gavn for den, der har henvendt sig, så gør vi det. Men vi var der ikke. Og vi ved ikke, hvem af dem har ret. Det vil vi heller ikke forholde os til. Vi har forholdt os til det, vi har fået at vide – og ageret i henhold til vores sunde og fornuftige dømmekraft.«

Hvornår er sagen foregået?

»Det er også et personaleanliggende, så det kan jeg ikke kommentere på.«

Hvis jeg hører dig ret, så har hendes beretning vejet tungt?

»Når vi får en henvendelse, så lytter man naturligvis til den pågældende person. Gynther Kohls (bestyrelsesformand for fodbolddelen, red.) og Klaus Rasmussen (direktør i fodboldklubben, red.) har haft et positivt møde med hende, hvor der var en klar aftale om, at det var en diskretionssag. Og at der ikke var nogle anklager i det i forhold til Sønderjyske  Der var et stort ønske om, at det sluttede her. Og det er også i det lys, vi siger, vi ikke har flere kommentarer. Det er derfor, jeg er ret forsigtigt med at sige mere. I vores optik er det ikke en sag, som Sønderjyske som sådan er involveret i. Det er en sag mellem to mennesker, der på et tidspunkt begge var ansatte i Sønderjyske.«

Hvad er jeres ansvar så i sagen, når begge har været ansat hos jer?

»Lige nu kan jeg ikke se andet ansvar end det, der følger den almindelige lovgivning om en arbejdsgivers ansvar om, at en arbejdsplads skal være fri for chikane, krænkelser og lignende. Da vi af gode grunde ikke ved, hvad der er foregået dengang, så har vi ikke forholdt os til, om der på den måde er et ansvar. Det er ikke sådan, at der er en sag, som nogen har taget stilling til. Vi har håndteret det personalerettelig og så har vi rakt ud til en tidligere medarbejder, der har henvendt sig til os, for at høre, om vi kunne gøre en forskel for hende. Det kunne vi ved at deltage i et møde.«

Så I tænker ikke, der er et større problem i Sønderjyske i forhold til sagen?

»Nej, det tænker vi ikke. Jeg har ingen viden om eller grund til at tro, at der skulle være lignende tilfælde. Det lette ville være at sige ingen kommentarer, men helt ærligt har jeg ingen kendskab til det. Jeg er bestyrelsesformand for hele butikken, og jeg er færdes ikke i den del af forretningen i det daglige, men ingen har fortalt mig om lignende tilfælde. Det er helt naturligt, at vi har spurgt ad. Jeg har spurgt min direktør, og vi har gjort os umage med at spørge andre ledende medarbejdere. Og jeg er ikke bekendt med, at der er noget lignende.«

Du siger, I ser det som en sag mellem to parter, der på et tidspunkt har været ansat i Sønderjyske. Hvor synes du, sagen efterlader jer henne nu?

»Da vi kontakter hende, siger vi til hende, at vi er meget overraskede og kede af det. Vi ville gerne høre, om hun havde yderligere at bidrage med eller yderligere ønske at tale med os. Eller brug for hjælp. Det valgte hun at tage imod med et møde. Vi spurgte hende om, at hun havde et behov for, at vi gjorde en forskel for hende på en eller anden måde. Svaret var nej. Og det vil sige, da Haysen ikke længere er i vores butik, og fordi hun ikke har ønsket yderligere fra os, så havde vi en opfattelse af, at sagen var afsluttet for os. Det har vi sådan set stadigvæk.«

For at slå det helt på plads. Uanset, om Hans Jørgen Haysen skulle skifte til et nyt job eller ej, så havde konsekvensen været den samme fra jeres side?

»Det er en nærliggende antagelse, men det er også en hypotese, fordi det er svært at sige, hvad man ville gøre i en situation, hvor faktum var noget andet. Men ja, det ville være nærliggende at antage.«

Sønderjyske fortæller, at man efter henvendelsen skulle spille mod netop AGF 21. februar. Her fritog man Haysen fra tjeneste, og siden holdt han sin resterende ferie. Derfor betragtede man 'ansættelsesforholdet som i realiteten afviklet på det tidspunkt'.