Prins Vincent, grev Nikolai, grev Felix... og Lord Bendtner. I royalt træf på Brøndby Stadion!

Det noget overraskende selskab trak overskrifter og vakte opsigt, da de søndag nød solen på lægterne til Superliga-braget mellem Brøndby IF og AGF.

Men hvad de fire – og to af kronprinsparrets venner – lavede sammen, det har hidtil været én stor spekulation.

Nu kan der løftes lidt af sløret for forbindelsen.

Her sad de sammen.
Her sad de sammen. Mads Claus Rasmussen

»De sad tilfældigvis ved siden af hinanden, da de var derinde med fælles venner,« lyder det fra Helle von Wildenrath Løvgreen, der er presserådgiver for grevinde Alexandra.

B.T. har mandag også været i kontakt med Kongehuset, men her afviser man at kommentere historien.

»Det er privat,« lyder det fra Kongehusets pressetjeneste.

Den sammenbragte gruppe kunne se Brøndby hive en svær 1-0-sejr i land over AGF.