Brøndby IF, som man kender det i dag, blev skabt ved det bord, hvor Kjeld Rasmussen og Per Bjerregaard sidder igen mere end 45 år senere.

Det er hjemme hos den tidligere Brøndby-borgmester til en snak med Kjeld Rasmussen og den tidligere Brøndby-formand Per Bjerregaard om skabelsen af en storklub, om sygdom og krise og om en ny storhedstid forude.

Hvornår begyndte I at kunne fornemme, at den her klub kunne blive noget stort i Danmark?

Per Bjerregaard: »Jeg sagde til min far, som stadig var en del af bestyrelsen, at den daværende træner skulle fyres. Jeg var selv lige stoppet med at spille, og jeg ville ikke være formand, hvis han var træner. Han duer ikke. Bestyrelsens sagde, at han havde kontrakt i et år, og de havde ingen penge til at fyre ham. Så gik min far ned og så træningen og kritiserede ham på hele den 300-400 meter lange grusvej ned til banen. Han haglede ham ned. Så kom han igen et par dage senere og gjorde det igen. Så smed træneren støvlerne på jorden og sagde: “Ved du hvad, Rudolf, jeg gider fandeme ikke at være her mere.” Så tog min far et stykke papir ud af jakken og sagde: “Kan du så ikke lige skrive under på det her?” Vi manglede så en træner, og pludselig siger formanden for forældreforeningen så, at hans søn går i skole med en, hvis far er divisionsspiller. “De er lige flyttet herud, så det kan da være, at han ville være træner.” Jeg spurgte, hvad han hed, men det vidste han ikke. Jeg bad ham om at finde ud af, hvem det var, og så kom han tilbage: “Han hedder Finn Laudrup.” Nå, han vil vel ikke være træner for os, tænkte jeg. Men så bad jeg ham om at spørge hans søn - altså Michael. Så endte vi med at få Finn Laudrup som træner, og det er en revolution, der sker, da han kommer ind ad døren.«

Kjeld Rasmussen: »En anden sjov historie er med Tom Køhlert. Han var en bulderbasse. Han var enormt god. Jeg synes, det var den bedste træner, vi har haft. Han gik eddermugme til dem. Dengang var de mere slappe. Han var en hård banan. Dengang var der på holdet en direktør i Mærsk.«

PB: »Han var ikke direktør dengang, men han blev det.«

KR: »Ja, men han ville sgu ikke finde sig i den måde, der blev talt til ham på. Så meldte han sig ud af holdet, ikke?«

PB: »Neeeej, så galt gik det ikke. Men Tom Køhlert var gammel spiller, som jeg havde spillet sammen med.«

KR: »Er du sikker på, han ikke var blevet direktør derude?«

PB: »Nej, nej.«

KR: »Men det er da en bedre historie, for fanden! (smiler)«

PB: »Jo jo, men det duer jo ikke.«

KR: »Nej, men det er bare for at fortælle, at de enkelte spillere er blevet påvirkede af trænerne.«

PB: »Alexander Zorniger er den tredje tysker, der kommer og laver en revolution. Sepp Piontek gjorde det. Morten Olsen kom hjem og gjorde det. Og nu kommer den tredje tysker.«

KR: »Nu skal vi passe på ikke at fortælle, hvor gode og dårlige de er. For de har alle sammen fået at vide, at de skal holde kæft. Det er meget sjovt, for der er mange journalister, der har været på alle spillerne, men de får dem ikke til at sige noget som helst.«

PB: »Nej, men det går fantastisk godt. Det er virkelig en fornøjelse at sidde og kigge på.«

Hvordan har det været for jer i de her år, hvor Brøndby ikke har vundet lige så meget, som de gjorde engang?

KR: »Jeg kan sige en ting. Vi skal være glade for, at FCK stadigvæk er med, så vi altid kan konkurrere med dem. Vi slår dem, men vi skal konkurrere med dem, for det giver altså et pift - hos tilskuere og seere, at der er to.«

PB: »Det har selvfølgelig været nogle frygtelige år. Det faldt sammen med noget sygdom også. Det var forfærdelige år, og det er ikke til at holde ud at tænke tilbage på. Også på grund af fodbolden. Det gør så glæden endnu større. For når man er i sådan en nedtur, som startede allerede i… nej, den sidste pokal, vi har vundet, var jo i 2008. Der skal jeg selvfølgelig lige prale med at sige, at det var min søn, der var sportschef der, selvom de ikke kunne lide ham. Men det er jo 10 år, hvor der ikke er vundet noget. Det er klart, at så tænker man: “Gad vide, om man når at opleve, at de vinder igen.” Derfor er man jo superglad.«

Har du også tænkt det, Kjeld, om du ville nå at opleve, at Brøndby IF vandt mesterskabet igen?

PB: »Han er optimist, så det har han aldrig været i tvivl om.«

KR: »Nej, det gør vi da bare. Det er ikke noget problem. Og ved du hvad? Min kone og jeg er blevet enige om - jeg er 91, og hun er 90 - at vi bliver 105 år. Så vi kan nå at se mange mesterskaber endnu. Jaja.«

Det er jo en optimisme. Og den er vel blevet skabt af det hold nu. Har det også været det, der har gjort dig optimistisk nu?

PB: »Ja. Det korte af det lange er, at jeg jo var hundesyg. Jeg var ved at dø i nogle år. Så bliver jeg rask, og pludselig har jeg ikke noget med klubben at gøre. Min gamle bestyrelsesformand, Ole Borch, sagde engang til mig: “Husk, Per, at når du engang går af, så er du eks. Og der er ikke noget så eks som en eksformand.” Man skal passe sig selv. Men pludselig var jeg rask, og jeg havde frasagt mig alle job og var trådt ud af DBUs bestyrelse, fordi jeg var hundesyg. Og så gik vi i gang med at lave fodbold for asylansøgere.«

Er du fuldstændig rask nu?

PB: »Ja, jeg er fuldstændig rask. Det er godt, vi har nogle dygtige læger herhjemme. Jeg blev jo knoglemarvstransplanteret. Jeg fik leukæmi allerede i 1999. Det er jo lang tid. Så begyndte krisen at komme, og det var samtidig med, at jeg begyndte at få kemo. Det var sådan lidt dumt. Krisen startede der midt i 00’erne.«

Du var syg, mens der var krise i Brøndby. Brugte du mest energi på at tænke over at blive rask, eller gjorde det det hele mere hårdt?

PB: »Det kommer an på, hvilken periode det var. I den periode, hvor man er virkelig dårlig, tænker man ikke på andet end, hvordan man klarer næste vandladning. Det er jo ikke til at forstå, hvis man ikke har prøvet det selv. Når man ligger i en seng, og sygeplejersken beder en om at løfte hovedet, så hun kan få hovedpuden ind. Men det kan man ikke. Så man tænker ikke.«

Der var krisen, og der har sikkert været nogle år, hvor det var svært at være dig, men har folks syn på dig ændret sig?

PB: »Der var jo en lang periode, hvor hundredevis af fans stod og råbte ‘Bjerregaard Raus!’ og stod med røde faner. Og det var så imens jeg fik kemo, så det var ikke sådan særlig rart. Jeg syntes ikke, at jeg kunne være bekendt at gå, når det gik dårligt. Jeg er sådan indrettet. Det var min bedstefar, der sagde, at hvis ikke tingene er i orden, kan man ikke gå sin vej. Det var selvfølgelig ikke særlig sjovt.«

Har synet ændret sig, så du nu bliver husket for det gode?

PB: »Det ved jeg ikke. Det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Men de fik mig jo også ud, så det var jo godt nok.«

Du ville hellere have været med til at vende det?

PB: »Ja, men det kunne ikke lade sig gøre. Jeg sagde på et pressemøde i 1985, at vi skal i semifinalen i Europa Cupen. Hans Bjerg sagde i en eller anden avis, at nu rabler det for doktoren. Det kunne ikke lade sig gøre. Men det gjorde det jo. I 1988 bliver vi børsnoterede…«

KR: »Var det den nede i Roma?«

PB: »Ja.«

KR: »Vi tabte 0-1.«

PB: »2-1 tabte vi.«

KR: »I hvert fald tabte Schmeichel bolden ind i målet.«

PB: »Nej, ikke helt. Han tabte den ned foran Rudi Völler, som så bankede den i nettet.«

KR: »Hahaha!«

PB: »Men der havde jeg jo regnet med, at jeg skulle være i den klub altid.«

Har du lært at leve med, at det ikke blev sådan?

PB: »Det har jeg jo været nødt til.«

KR: »Der var jeg nede og se den kamp (mod Roma, red.). Men jeg var ikke med holdet. Det skulle ikke hedde sig, at jeg fik det hele betalt. Men da vi blev lukket ud, lukkede de først nogle andre ud. Tredje gang lukkede de danskerne ud i busser, men jeg ville have en taxa. De var sgu kørt allesammen. Så gik jeg ud på motorvejen. Der kom en politibil, og de spurgte: “Hvad fanden laver du her?” Jeg fortalte dem, at jeg havde været til fodbold, men alle taxaerne var kørt. “Hvor skal du så hen?” Jeg skulle til det og det hotel helt oppe på toppen i Rom. Det bedste hotel i hele byen. Så kørte de mig sgu lige til døren.«

PB: »Henrik Jensen scorede et mål dernede til 1-1 med tre minutter tilbage. Der kommer så et skud, som Peter ikke helt får holdt, hvor Rudi Völler scorer. Vores bestyrelse og vores koner sad oppe i VIP-loungen, men jeg sad nede på bænken som læge. Men da det skete, var hele Romas bestyrelse gået. Alle. Men de kommer ind igen, da han scorer. De havde ellers opgivet.«

LÆS OGSÅ: FCK-profil færdig senest til sommer - nu taler han ud: 'Jeg føler ikke, jeg har gjort noget forkert'

KR: »Vil det sige, at du sad nede?«

PB: »Jeg sad nede på bænken, ja.«

KR: »Nåh, så var det derfor, du ikke kunne se, at han tabte bolden ind…«

PB: »Haha, ja. Jeg nægter at tro, at han lavede en fejl. Schmeichel lavede ikke nogen fejl.«

Nu er Brøndby der, hvor de fleste havde drømt om. Ville I gerne have været med på den rejse?

PB: »Ja, selvfølgelig. Man ved jo, hvor dejligt det er.«

KR: »Vi er med!«

PB: »Ja, vi er. Som tilskuere.«

KR: »Ja, det er klart. Vi skal holde vores kæft.«

PB: »Men det er godt at se, at det går godt for dem, der har ansvaret i dag. At der er styr på tingene. Det er rigtig godt.«

KR: »Og hvis de laver nogle fejl, skal man sige, at det er okay. For hvis vi ikke laver fejl en gang imellem, har vi ikke prøvet nok.«

Hvor meget følger I med nu?

PB: »Jeg er der i hvert fald til hjemmekampene.«

KR: »Nu bliver det spændende i dag (mod FC Midtjylland i pokalen, red.). Det, der er spændende, er, hvor meget vi vinder med. Vi vinder. Der er ingen af de trænere, vi lige har talt om, der ville nævne, at vi kunne spille uafgjort eller tabe. Hvis de gør det, bliver de skudt, haha.«

I to er billederne på, hvem der startede Brøndby IF. Hvad har I betydet for den klub, som nu måske er en af de to største klubber i Danmark?

KR: »Det er Danmarks største klub!«

PB: »Ja, det er det. Kjeld har betydet utroligt meget. Det, der har skabt Brøndby, er de frivillige. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden dem. Nogle af dem er der endnu.«

Hvor meget har Per betydet for Brøndby IF?

KR: »Han har betydet alt for klubben. Det har han sgu. Han har taget risici indimellem og vundet på det lange sigt hele tiden. Det anerkender folk også. Han havde mere indflydelse i klubben, end jeg havde i kommunalbestyrelsen. Når vi nedlagde et klubhus, og der skulle bygges noget nyt, var det da, fordi Per sagde, at vi måtte gøre sådan og sådan.«

PB: »Jeg skal lige fortælle noget. Der er nogen, der tror, at det er mig, der har lavet alle tingene. Men det hænger sammen med, at det altid var mig, der udtalte mig til medierne. Det var ikke, fordi det var mig, der bestemte det hele. Men langt tilbage i 70’erne opdagede vi, at nogen kommer til at sige noget, som virker mod hinanden. Der vedtager vi, at det kun er mig, der udtaler mig. Derfor er billedet, at der kun var en leder. Nej, det var der ikke.«

KR: »Jeg fastholder det, jeg siger. Men det er klart, at der var andre med. Benny Winther har også betydet umådeligt meget.«

Hvad drømmer I om for Brøndby IF nu?

PB: »Nu drømmer vi ikke mere, for de skal bare fortsætte. Og vinde og vinde. Det kan ikke lade sig gøre i vores tid at komme i semifinalen i Europa igen. Men storhedstiden er lige startet. Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke skulle fortsætte.«

 

Per Bjerregaard

Født: 23. januar 1946

Formand for Brøndby IF fra 1973 til 2012 - overtog posten fra Kjeld Rasmussen

 

Kjeld Rasmussen

Født: 27. december 1926

Borgmester i Brøndby Kommune fra 1966 til 2005