Peter Enevoldsen fik blot 10 måneder som assistenttræner i Superliga-klubben Randers FC.

»Søndag aften blev jeg ringet op af Michael Gravgaard (Randers FC’s direktør, red.), der kunne fortælle den kedelige nyhed,« siger Peter Enevoldsen og tilføjer:

»Selvfølgelig var det ikke noget, jeg havde håbet, ville ske. Men sådan er gamet. Vi har over en lang periode i Randers FC haft en række dårlige resultater. Så når cheftræneren forlader skuden, sker det samme ofte for assistenten.«

 
Her giver vi dig tredje afsnit af vores dokumentarserie, Superliga Backstage - Randers FC. Klubben har åbnet døre for os, der ellers normalt er lukkede, og i dette trejde afsnit er vi med, når cheftræner Ólafur Kristjánssons fremtid skal afgøres, når de sidste transfers skal laves, og når Superliga-sæsonens første sejr jagtes i lokalopgøret mod AGF.
Vis mere

Han forventer, at han tirsdag møder op i Randers FC’s klublokaler.

»Jeg har nogle ting, der skal hentes,« forklarer Peter Enevoldsen, der vil modtage løn af klubben de næste seks måneder.

»Hvad der herefter kommer til at ske for mig jobmæssigt, må tiden vise. Men får jeg et godt tilbud, er jeg interesseret i at fortsætte indenfor fodboldverdenen,« siger Peter Enevoldsen, der tidligere har været assistenttræner i blandt andet Sønderjyske.