Fejlkøb, flop og fadæser.
Hvem skal have den tvivlsomme ære af at være verdens værste Superliga-transfer nogensinde?
Det svar giver B.T.s fodboldpodcast Transfervinduet, som har gennemgået de værste bommerter på transfermarkedet i de seneste 20 år i Superligaen. Og det er et sandt rædselskabinet af spildte millioner, uindfriede forventninger og elendigt spil på banen, som dukker op, når man gransker i emnet.
Herunder følger de otte dårligste køb lavet af de danske topklubber, som alle deltog i Transfervinduet-podcastens konkurrence om at blive kåret til den værste transfer. Vinderen får du nederst i artiklen. Hør podcasten herover.
Den tidligere Superliga-topscorer blev hentet til Brøndby IF i 2008 som en slags redningsmand, der skulle gå forrest på et tophold, som var på vej ind i en negativ periode.
Men Kristiansens tid i den gule trøje huskes mest af alt som spild af alt for mange millioner.
Med et cv, der foruden topscorertitlen inkluderede matchvinder i en tysk pokalfinale og landskampe, var det alt andet end billigt at hente den tidligere Esbjerg fB-profil til Vestegnen.
Afkastet var nogenlunde godkendt i de første sæsoner, men herefter gik det ned ad bakke, og så lignede det pludselig meget dårligt og desperat transferarbejde, at Brøndby-ledelsen havde givet en midtbanespiller i slut-20'erne en fem-årig kontrakt til en årsløn tæt på fem millioner kroner.
Det var en transferbombe af dimensioner, da Superliga-klassens frække drenge, FC Midtjylland, i august 2016 kunne annoncere købet af den hollandske superstjerne.
Der var dog ikke meget stjerneglans over den tidligere Ajax-, Real Madrid- og Tottenham-10'er, da han endelig kom på græs på heden.
Seks år forinden havde han været en kæmpe profil på Hollands VM-finale-mandskab, men i Superligaen løb den 33-årige playmaker rundt som en oldboysspiller med tømmermænd og hold i ryggen, hvorfor det kun blev til 799 minutters optræden over to år.
Van der Vaart-projektet var delvist finansieret af lokale investorer, så det økonomiske tab var til at overse, men det var uværdigt for alle parter at se verdensstjernen van der Vaart visne på FCM's bænk.
Den norske landsholdsspiller var indkøbet, der skulle lukke hullet på FC København-midtbanen efter William Kvists exit. I stedet åbnede han op for eksperternes og fansenes vrede.
Det var altså også en pauver omgang, fodbolddanmark fik fra den noget kejtede midtbane-fighter, som havde et udseende, der lå tæt op ad en rollespil-entusiasts.
I sidste ende betød det, at Grindheim mere eller mindre fortjent blev gjort til syndebuk i en af de mest rædsomme FCK-sæsoner i dette årtusinde, 2012-sæsonen, hvor FCK gik kolde i guldkampen mod FC Nordsjælland.
Kort efter var han fortid i klubben: »Jeg er jo ikke en krone værd. De har jo ikke brug for mig,« som Grindheim udtalte dengang.
Hjemme i Peru var han en tilbedt landsholdsstjerne, men i Aalborg fik han aldrig sat gang i gaden.
Det blev ellers solgt til omverdenen som et kæmpe scoop, da lille brune Flores blev præsenteret af lange blege Allan Gaarde, AaB's sportschef, men i sidste ende var matchet mellem de sindige nordjyder og den lynhurtige angriber for skævt.
AaB-10'eren stivnede som en frossenpind på kanten, når han besøgte de vindforblæste Superliga-stadions, og efter to år solgte AaB ham videre til varmere himmelstrøg i Mexico.
Flores og AaB havner på listen på grund af uindfriede forventninger i en fejl-satsning, der på papiret lugtede langt væk af mismatch.
Det sydafrikanske angriber-flop, som var i Brøndby IF i 2007-sæsonen, er blevet til en af transfer-myterne i dansk fodbold.
Han kom til den danske storklub via den nye træner René Meulensteens kontakter med et hullet cv, men ved prøvetræningen brændte han banen af og overbeviste – blandt andet med et saksesparksmål. Wauw!
Det gav Rector en tre-årig kontrakt, og nu skulle den unge mand træde ind i kongerækken af BIF-mesterangribere som Turbo-Bent, Ebbe Sand og Elmander. Men. Der var nemlig et kæmpe men, som hurtigt herefter gik op for Brøndby og resten af Danmark:
»Niveauet var så pivringe, han kunne stort set ikke lave en ordentlig inderside-aflevering,« husker holdkammerat Thomas Rasmussen, og efter kun fem kampe i den gule trøje var han fortid i Superligaen.
N'koum, N'så, N'fejlede.
OB's største flopkøb havde lavet en tunnel på Zinedine Zidane som 13-årig. Den YouTube-video og en seks uger lang prøvetræning overbeviste OB om, at den ganske rigtigt teknisk stærke afrikaner fra PSG's andethold var god nok til en fire-årig kontrakt til en ganske god hyre.
De var dog blevet advaret, OB-ledelsen, om, at N'Koum foruden sine fodboldkvaliteter også kom med en besværlig personlighed, som endte med at blive hans endeligt i Ådalen.
Efter to år med nattefester i Odense, kommen for sent til træning og elendige præstationer på banen havde OB set nok, og N'Koums fine kontrakt blev revet over. Spild af penge.
Prisskiltet, advarslen, spillestilen. Det er alt sammen ingredienserne i fortællingen om en af de værste transfers i FCK's historie: 18 millioner kroner-indkøbet af Paté Diouf, som viser, at det er risikabelt at købe profiler i norsk fodbold og tro, at niveauet kan overføres til Superligaen.
Carsten V. Jensen, daværende sportschef i FCK, må tage denne bommert på sin kappe. Han var blevet advaret af Ståle Solbakkken mod at købe Molde-kantspilleren, som var en profil i Norge. Ikke god nok, lød det fra Solbakken.
Stædige CV gik dog egne veje og smed de mange mange millioner efter den hurtige senegaleser med den lidt lade kropsholdning, som fik den utaknemmelige opgave at afløse selveste Jesper Grønkjær i sommeren 2011.
Pape Paté Diuof var dog udpræget en 4-3-3-kantspiller, og han fandt sig aldrig til rette i københavnernes stramme 4-4-2. En rædsels-sæson, 19 kampe og fire mål senere var han færdig i FCK, som aldrig fik pengene hjem for Diouf.
Der var ikke meget general over Franco Mussis, som aldrig blev en Messi for FCK. Tværtimod huskes han som det mest gigantiske transferflop i Superligaen, hvilket Transfervinduet-podcasten da også kårer ham til.
Hypen var ellers gigantisk, da den unge argentinske midtbane-terrier, som havde flirtet med Argentinas landshold, i sommeren 2014 landede i København efter flere måneders forhandlinger.
Her var manden, som skulle genrejse Ståle Solbakkens i disse år noget slatne mandskab. Hans eneste kamp – ja, han spillede kun EN kamp for FCK, inden Solbakken skilte sig af med ham – var skandale-0-3-nederlaget til oprykkerne fra Hobro i Parken.
For mange burgere, smøger og en sløj træningsindsats fik den norske træner til at fortryde købet af Franco Mussis, som kort efter debuten blev lejet ud til Genoa for siden at vende hjem til de store bøffer i Argentina.
