FC Midtjylland besejrede Hobro i en dramatisk affære i sne og frost i Hobro.

I det kolde vejr sørgede den brandvarme og målfarlige wingback Marc Dal Hende for de to FCM-scoringer i 2-1-sejren, hvor udeholdet sluttede med 10 mand.

Frank Onyeka blev udvist i anden halvleg, da han modtog sit andet gule kort kort inden Dal Handes 2-0-scoring efter en times spil. Siden reducerede Frans Dhia Putros på et forrygende frispark, men Hobro fik trods et tungt pres ikke sat det udlignende mål ind.

Se BTs karakterer til de to holds spillere længere nede i artiklen

»Det var fantastisk vigtigt. Vi fighter til sidst og arbejder stenhårdt. Selvfølgelig tænkte jeg 'pis', da Onyeka blev udvist, men vi viser god moral ved at score i undertal. Vi er glade for sejren,« siger anfører Jakob Poulsen til TV3 Sport.

Med sejren øger midtjyderne forspringet ned til Brøndby IF på andenpladsen. Det er nu på seks point før Brøndbys kamp mod FC Helsingør senere i dag. Det var FC Midtjyllands tredje sejr af tre mulige i foråret

FCM's Marc Dal Hende scorede det første mål mod Hobro for FC Midtjylland.
FCM's Marc Dal Hende scorede det første mål mod Hobro for FC Midtjylland. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Hobro er lmed nederlaget placeret lige uden for den vigtige top-seks, der senere på foråret skal kæmpe i medaljeslutspillet. Holdet er på syvendepladsen med 28 point - det samme som OB på sjettepladsen.

I næste runde møder Hobro hjemme FC København, mens FC Midtjylland hjemme møder Brøndby.

BTs karakterer til de to hold:

Hobro 4-4-2

Jesper Rask 02
Jesper Bøge (ud, 67.) 4
Rasmus Minor Petersen 7
Yaw-Ihle Amankwah 4
Björn Kopplin 02
Martin Mikkelsen 4
Jonas Brix-Damborg 4
Frans Dhia Putros 7
Edgar Babayan 02
Wilfried Domoraud (ud, 67.) 02
Quincy Antipas 4
Sebastian Grønning (ind 67.) 02
Jacob Tjørnelund (ind, 67. – ud, 74.) UB
Danny Olsen (ind, 74.) UB

Snit: 3,81

FC Midtjylland 3-4-3

Jesper Hansen 7
Kian Hansen 7
Zsolt Korcsmar 4
Erik Sviatchenko 4
Mads Døhr Thychosen 4
Jakob Poulsen 7
Tim Sparv 4
Marc Dal Hende (ud, 72.) 10
Gustav Wikheim (ud. 83.) 7
Frank Onyeka 02
Mikkel Duelund (ud, 86.) 4
Andreas Poulsen (ind, 72.) UB
Bozhidar Kraev (ind, 83) UB
Bubucarr Sanneh (ind86.) UB

Snit: 4,81

Genoplev kampen i LIVE-dækningen herunder: