Der blev ikke sparet på de kontante udmeldinger i tv-studiet efter dramaet mellem Horsens og FC Midtjylland fredag aften.

For da Viaplays ekspert Jesper Thygesen antændte en gnist, udviklede det sig til regulært mundhuggeri for på direkte tv.

»Jeg tænker, at det bliver pinligt nu. Det bliver pinligt for klubben, for spillere, for dig, for hele staben,« indledte Thygesen efter kampen, der så FC Midtjylland smide en 3-0-føring over styr og ende 3-3.

Du kan se klippet øverst i artiklen.

Henrik Jensen og FC Midtjylland havde en dårlig aften mod Horsens.
Henrik Jensen og FC Midtjylland havde en dårlig aften mod Horsens. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Vis mere

»Velkommen til Superligaen har jeg lyst til at sige, for den er hård, denne her fødsel – hvordan er det at stå med ansvaret for det, der sker?« spurgte han FCMs unge, vikarierende cheftræner Henrik Jensen.

Som så tog genmæle.

»Om det er pinligt eller ikke pinligt,« begyndte Henrik Jensen så.

Han blev dog afbrudt, inden han nåede at komme i gang.

»Men det er pinligt,« responderede Jesper Thygesen så, inden han fik følgende svar.

»Jaja, det er så din usaglige udlægning og en tynd analyse.«

FC Midtjylland ligger i skrivende stund på Superligaens syvendeplads, langt fra klubbens ambitioner. Derudover har man 'kun' vundet fire af ni spillede kampe i indeværende sæson.

Værst har det været de to forgangne fredage, hvor klubben har smidt to 3-0-føringer – mod oprykkerne Lyngby og Horsens – for så at ende ud med et uafgjort resultat.

»Det her er ikke nogen analyse,« udbrød Jesper Thygesen.

»Du står i spidsen for et af de allerstørste hold. Der skal i top 50, i smider to gange 3-0, det er pinligt, og så spørger jeg om, hvordan det er at have ansvaret for det.«

Øverst i artiklen kan du se, hvordan det hele endte.

FC Midtjylland er i øjeblikket på udkig efter en ny træner efter Bo Henriksen blev fyret.

Det kan du læse mere om her.