I skrivende stund er efterårets sidste runde ved at rinde ud. Det ligner nok en runde uden nævneværdige overraskelser.

FCK og FCM slutter efteråret af milevidt foran alle andre, som et tydeligt udtryk for, at de i langt de fleste kampe i alle spillets facetter har været markant bedre end alle andre i ligaen.

Brøndby er efter en svag start nu igen bedre end resten og vil til sommer ende en plads dårligere end de to foregående år, hvor de var næstbedst. Sikkert skuffende især med sidste sæson klart i erindringen men alligevel en medaljestime, der er bedre, end de fleste på syd-tribunen kan huske.

Sub-subtoppen er spændingsmættet, fordi der er så mange om buddet, og fordi der er himmel og helvede til forskel på at lande indenfor eller udenfor top 6.

Randers har fået meget ud af mange jævne og jævnbyrdige kampe, Horsens er konstant overraskende, mest positivt, AaB og OB er svingende i kvalitet, Esbjerg har fået meget mere ud af deres ressourcer, end man kunne forvente, FCN er talentfulde men skrøbelige, Sønderjyske for gode til ikke at være tættere på top 6.

AGF kan kun blive bedre men næppe gode nok til at nå top 6. Hvis de imidlertid kan slå Hobro mandag aften, og PC, sportschef i AGF, kan hente en stærk stopper, en målscorer og en dygtig målmand i vinterpausen, kan de med lidt held stadig nå det. Ikke mindst fordi de kun skal møde FCM fra top 3 inden fårene skilles fra bukkene. Kun Hobro, Vendsyssel og Vejle, som ellers indtil for nylig har været et positivt og inspirerende bekendtskab, er med sikkerhed ikke med i det bedste selskab efter 17. marts.

Fællesnævneren for alle disse top 6 aspiranter er, at de ikke har et tydeligt udslagsgivende karakteristika. De scorer næste lige så mange mål, som de slipper ind.

De er indbyrdes så tætte, at alle kan slå alle, og derfor kan sportschefernes salg og indkøb i tranfervinduet meget vel bliver den afgørende faktor. I denne kategori bør OB, Aab og Randers være de økonomisk stærkeste, og derfor er de mine favoritter til de tre sidste pladser.

Efter 17. marts er det mit bud, at FCK og FCM er lige så lige i tabellen som tilfældet er her, inden de går på vinterferie. Det vil ikke være mange point, de sætter over styr i de sidste seks kampe i grundspillet, de har spillet deres to indbyrdes opgør, og hverken FCK eller FCM skal møde Brøndby.

Derfor vil tvekampen først afgøres i de to holds indbyrdes opgør i slutspillet. FCK har i Superligaregi ikke været tynget af sine uhørt mange kampe efteråret. I Europa League savnede de derimod overskud og kvaliteten.

Peter Sørensen mener ikke, at Robert Skov ramte niveauet i Europa League (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) Vis mere

Robert Skov ramte ikke samme niveau internationalt som nationalt, og selv om Dame N’ Doye har været stærk både i Danmark og i europæiske kampe, har det ikke været nok.

De øvrige offensive spillere har simpelthen ikke været gode nok, og FCK måtte forlade international deltagelse med en lidt skuffende sidsteplads i en meget tæt pulje. Det var lige ved og næsten for ofte, skarpheden og X-faktoren manglede.

FCKs X-faktor og Superligaens bedste spiller, Viktor Fischer har været skadet i den sidste del af efteråret, og det er ikke utænkeligt, at netop han kunne have været spilleren, der kunne have vekslet den lille fiasko til endnu en stor europæisk succes for FCK.

Det får vi aldrig svar på, men han er klar til foråret og vil være en markant forstærkning for FCK i Superligaen, herunder i de indbyrdes altafgørende guld-kampe mod FCM.

FCM har bestemt en chance for at genvinde guldet, men det forudsætter, at de kan holde på de bedste spillere. Det havde jeg sandsynligvis også spået sidste år på denne tid, men FCM klarede alligevel det usandsynlige at blive mestre på trods af kanon-salgene af Sørlot, Novak og Nilsson.

Det er jeg helt sikker på, de ikke kan gentage i år, hvor der tales om mulige salg af Del Hende, Wikheim og og Paul Onuachu. Jeg tror faktisk ikke, de kan tåle at sælge en eneste af disse spillere og slet ikke Paul Onuachu.

FCK vil kunne holde på sine bedste spillere, måske endda købe en ny angriber i stedet for Sotiriou. De vil være friskere, og flere vil blive endnu bedre individuelt, som igen vil give kollektivet et løft.

FCK er mit guldbud, men jeg har taget fejl før, og heldigvis bliver meget andet end guldkampen uhyre spændende til foråret, der heldigvis begynder allerede til februar.