Ove Christensen har ikke tænkt sig at lade sig pensionere, selvom han er 63 år, og de kommende måneder ikke kan varetage sit trænerjob i Superliga-klubben Viborg FF på grund af en alvorlig knæskade
Han ligner sig selv, da døren til sin sneklædte murstensvilla nær zoologisk have i Aalborg bliver åbnet til akkompagnement af voldsom gøen fra familiens hund.
Men alligevel er ikke alt, som det plejer at være. For overhovedet at kunne holde sig på benene, må Superliga-klubben Viborg FFs sygemeldte cheftræner, Ove Christensen, støtte sig til en krykke.
- Det er en pokkers uheldig situation, jeg og klubben er havnet i. Men desværre er jeg ikke er i stand til at varetage mit job i det omfang og med den kvalitet, som jeg hidtil har kunnet, siger Ove Christensen med lav stemmeføring, der afslører stor ærgrelse.
Selvom det er udelukket, at han i dette forår kommer til at træne Viborg FF på grund af en alvorlig knogle- og bruskskade i sit højre knæ, har den 63-årige nordjyde ingen planer om at lade sig pensionere.
- Overhovedet ikke. Det er alt, alt for tidligt. Jeg brænder for fodboldspillet, og kan ikke affinde mig med, at jeg fra nu af og resten af livet, må nøjes med at gå rundt herhjemme. Når jeg forhåbentlig er kommet ovenpå igen, vil jeg tilbage i trænerrollen. Og hvis ikke det kan lade sig gøre, er jeg parat til at påtage mig en anden jobfunktion i Viborg FF. Jeg brænder virkelig for den klub, siger Ove Christensen om Viborg FF, hvor han er ansat på funktionærkontrakt.
Han meddelte fredag eftermiddag sin midtjyske arbejdsgiver, at han på grund af skaden ikke kommer til at stå til rådighed for klubben de kommende måneder.
- Det seneste lange stykke tid har jeg haft så store smerter i knæet, at min nattesøvn er blevet spoleret. Desuden kan jeg blive invalideret, hvis jeg belaster knæet yderligere, og den risiko ønsker jeg ikke at tage. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har haft svært ved at rette mig efter den dom, jeg har fået af lægerne i almindelighed og vores klublæge Michael Væsel i særdeleshed. Men efter de seneste dages træning, som jeg gennemførte på krykker, må jeg acceptere, at der ikke er anden udvej end at tage timeout fra trænergerningen, siger Ove Christensen.
De næste seks uger skal han gennemgå en kraftig medicinering, hvorefter der følger en genoptræningsperiode på mellem to og fire måneder.
- Går alt vel, er jeg klar som træner igen, når efterårssæsonen indledes, siger Ove Christensen. Han har svært ved at forklare årsagen til skaden. Men måske skyldes det, at han i tiden som elitebordtennisspiller, overbelastede såvel knæ som hofte maksimalt.
- Jeg betaler prisen for, at jeg i mine yngre dage satsede benhårdt på bordtennis. Men jeg tror nu ikke, at skaden alene skyldes dette, siger Ove Christensen, der for tre år siden gennemgik en hofteoperation.
- Denne gang er der intet, der tyder på, at jeg skal opereres. Det kommer kun på tale, hvis lægernes »plan B« må i anvendelse, siger Ove Christensen.
På Viborg FFs igangværende træningslejr i den tyrkiske by Bilek, varetager Søren Frederiksen og Stephen Lowe træningen.
- Indtil jeg måtte trække mig fra trænerjobbet, var de mine assistenter. Får de brug for input, står jeg naturligvis klar. Men de ved, hvad der skal trænes i dernede. Så mon ikke de klarer sig uden at skulle spørge mig til råds, siger Ove Christensen, der tror på, at Viborg går et godt Superliga-forår i møde.
- Jeg synes, det tegner lovende. Truppen er blevet styrket. Målsætningen er ikke kun, at vi skal undgå nedrykning, men at vi skal få så god en placering som muligt, siger Ove Christensen. Selvom de næste måneder hovedsagligt skal bruges til genoptræning, vil Ove Christensen fortsat bruge tid på at holde sig ajour med fodboldverdenens tendenser.
- Det kan jeg ikke lade være med. Det er jo mit liv. Så mon ikke man kommer til at se mig som tilskuer til flere kampe i foråret, siger Ove Christensen, der brugte lørdagen derhjemme.
- Jeg har en masse papirer, der skal bringes i orden. Det er der jo tid til nu. Og når noget af det arbejde er gjort, sætter jeg mig foran tv’et for at se en kamp eller to, lyder Ove Christensens slutreplik.
