Tal grimt om Superligaen og Superliga-strukturen – og få en bøde på adskillige tusinde kroner.

Det er virkeligheden for trænere, spillere og ledere i den danske Superliga. Tidligere på foråret fik de ansatte i Superligaens klubber mundkurv på fra ligaens fælles organ, Superligaen A/S (klubbernes fælles selskab under Divisionsforeningen, red.), efter massiv kritik af turneringsstrukturen. Nu kan BT afsløre, at et brud på den mundkurv langt fra er uden konsekvenser.

Ytrer man sig som ansat i en Superliga-klub negativt om landets bedste fodboldrække, kan det tværtimod koste en bøde på op til 25.000 kroner. Til klubben vel at mærke. Ikke til den ansatte selv. Superliga-klubberne kan dermed irettesætte og bide sig selv og hinanden i halen, hvis der registreres udtalelser af skadelig karakter for ligaens image.

Først på foråret blev det på et såkaldt Superliga-møde besluttet, at intern kritik af turneringsstrukturen fremover skal medføre bøder. Nok var nok for klubbernes direktører, der fra deres egne spillere og trænere måtte lægge ører til stor kritik og latterliggørelse af den struktur, klubberne og direktørerne selv stemte igennem for kun tre år siden.

På mødet fremlagde Divisionsforeningens ledelse ifølge BTs oplysninger 20 eksempler på ’grim tale’ fra klubbernes egne folk. Der blev herefter aftalt en linje for, hvornår en udtalelse er strafbar med en bøde – og hvornår den må passere.

12 af 14 klubdirektører stemte for at kreere sanktionsmuligheder til næste gang, bladet tages fra munden fra spillere, trænere og øvrige ledere. Kun FC København og Silkeborg var kraftigt imod forslaget.

BTs kilder fortæller, at bødesystemet har sendt rystelser igennem Superligaen, hvor især mange trænere ryster på hovedet i afmagt og vantro. Tiltaget kaldes ’censur’ og ’en knægtelse af ytringsfriheden’. Og det er netop af hensyn til ytringsfriheden, Silkeborg satte sig op imod forslaget.

»I Silkeborg står vi op for ytringsfriheden uanset hvad. Det har vi også gjort her. Men det er også sådan, at vi – når fællesskabet træffer beslutninger med et massivt flertal – bakker op om de beslutninger. Hvad enten vi er for eller imod. Sådan er det at være sammen. Men jeg vil ikke kommentere mere på det. For det kommer der ikke noget godt ud af,« siger Silkeborgs direktør, Kent Madsen.

Bødesystemet, der har en ramme fra 10.000 til 25.000 kroner, har endnu ikke været i brug, og efter et par måneder i funktion er det i øjeblikket sendt i udvalg under Divisionsforeningen. Det betyder, at systemet revurderes. Revurderingen handler dog ikke om systemets berettigelse, eksistens eller etik. Den handler derimod om, hvem der skal sidde i det udvalg, der deler bøderne ud. Altså praktik. Indtil nu har det kuriøst nok været ansatte fra klubberne selv, der har siddet klar med kuglepen og bødeblok.

BT har været i kontakt med direktøren i Superligaen A/S og Divisionsforeningen, Claus Thomsen, men han lukker i, når snakken falder på bøder og censur i Superliga-regi.

»Det kan jeg ikke kommentere på,« siger Thomsen.

Mens forslaget blev stemt igennem hos Superligaens direktører, har der været stor modstand mod bødesystemet fra klubbernes kommunikationschefer, der mødes i det såkaldte medieudvalg under Divisionsforeningen. Men direktørerne ignorerede advarslerne fra deres kommunikationsansvarlige og gennemførte en mundkurv og en sanktionsmulighed, der siden har skabt stor opstandelse hjemme i deres klubber.

Lørdag kunne BT fortælle, at de nuværende 14 Superliga-klubber tirsdag den 29. maj mødes for at evaluere og ændre den turneringsstruktur, der er årsagen til den massive kritik fra trænere og spillere. Den selvsamme kritik, der siden har ført til mundkurv og bødesystem.