Den 16-årige kantspiller Anders Thomsen kommer til OB fra FC Fyn

OB har hentet en række unge spillere til klubben i løbet af denne sommer. Mohamed Diarra, Emil Larsen og reservemålmanden Nicolai Jørgensen er alle unge folk, der er kommet til Fyn, og nu har OB skrevet kontrakt med endnu en ung spiller.

Der er tale om den 16-årige kantspiller Anders Thomsen, der skifter til OB på en to-årig kontrakt.

Anders Thomsen kommer til OB fra FC Fyn og skal i første omgang være en del af OB's U/19-hold. Han er således ikke en tilgang til klubbens Superligatrup i første omgang.

Anders Thomsen har været inde omkring de danske ungdomslandshold, hvor det er blevet til i alt 14 kampe og seks mål.

tipsbladet.dk