Anders Dreyer blev helten, da han sparkede Esbjerg tilbage i Superligaen. Silkeborg må en tur i 1. division.

Silkeborg rykker ud af Alka Superligaen, mens Esbjerg er tilbage i landets bedste række.

Det står klart, efter at esbjergenserne søndag aften slog Superligaholdet med 3-0 hjemme efter tre mål af Anders Dreyer i slutningen af anden halvleg.

Torsdag vandt Silkeborg ellers med 1-0 på hjemmebane, men da holdet lukkede tre mål ind i søndagens opgør, er Esbjergs oprykning en realitet med cifrene 3-1 samlet.

Det kunne da også ses fra første fløjt, at Esbjerg skulle frem og score, for holdet kom blæsende frem ad banen.

Efter godt 20 minutters spil appellerede hovedparten af de 7043 tilskuere på stadion for et straffespark til hjemmeholdet i en situation, hvor det lignede, at Casper Sloth havde hånd på bolden efter et frispark på kanten af feltet.

Dommerens fløjte forblev dog tavs, men det fik ikke esbjergenserne til at trække i håndbremsen.

Efter pausen fortsatte det underholdende spil med Esbjerg i teten, og i takt med at minutterne gik, blev gæsterne trykket længere og længere tilbage på banen.

Efter 76 minutter kom forløsningen for hjemmeholdet, da Anders Dreyer bragte Esbjerg foran med 1-0 tæt under mål efter skidt forsvarsspil af Tobias Salquist.

Blot fire minutter senere eksploderede Blue Water Arena, da Anders Dreyer endnu engang scorede, og sendte Esbjerg på oprykningskurs.

Silkeborg forsøgte i de sidste minutter alt, hvad holdet kunne, for at jagte den 1-2-scoring, der ville sikre overlevelse.

Men Esbjerg-holdet stod fast i defensiven, og i overtiden kunne Anders Dreyer så score sin tredje kasse, da han fra midterlinjen kunne drible bolden hele vejen ned i et tomt mål.

/ritzau/

Esbjerg (4-1-4-1)

Jeppe Højbjerg                   7
Nikolaj Hagelskjær             7
Jeppe Brinch                       4
Agustin Garcia Iniguez       4
Jesper Lauridsen                4
Lasha Parunashvili              7
Anders Dreyer                    12
Tim Hölscher(ud 90.)         7
Jacob Lungi Sørensen         7
Emmanuel Oti (ud 86.)       4
Yuri Yakovenko                   4
Andres Schetino (ind 86.)   UB
William Møller (ind 88.)     UB
Mark Brink (ind 90.)           UB

Gennemsnit: 6,1

Silkeborg (4-4-1-1)

Peter Friis Jensen               7
Jens Martin Gammelby      02
Tobias Salquist                   4
Simon Jakobsen                  4
Gustav Dahl                        00
Vladimir Rodic (ud 46.)      02
Casper Sloth                       4
Mikkel Vendelbo                4
Marc Rochester Sørensen (ud 87.)          7
Magnus Mattson (ud 67.) 4
Gustaf Nilsson                    4

Stephan Petersen (ind 46.)4
Davit Shkirtladze (ind 67.)  02
Dennis Flinta (ind 87.)        UB

Gennemsnit: 3,8

Du kan se, hvordan kampen gik i LIVE-bloggen her: