Mandag aften lød der igen sange mod FCK-spilleren Viktor Fischer.

Brøndby besøgte FC Nordsjælland mandag, og her var der en større gruppe Brøndby-fans, der sang om Viktor Fischer.

»Fischer, han er gay allez allez.«

Sangen udspringer af søndagens opgør i Odense mellem OB og FC København, hvor der også lød sange mod Viktor Fischer fra en gruppe OB-fans.

Brøndby-fans tænder romerlys under Superligakampen mellem FC Nordsjælland - Brøndby i Right to Dream Park, mandag den 8. april 2019
Brøndby-fans tænder romerlys under Superligakampen mellem FC Nordsjælland - Brøndby i Right to Dream Park, mandag den 8. april 2019 Foto: Claus Bech
Vis mere

Viktor Fischer gik efterfølgende på tv og fortalte, at det ikke var første gang, at det er sket i Odense, hvorefter han kritiserede gruppen af OB-fans' homofobiske sang.

»De prøver at bruge det til at vinde. Det kan de ikke. Jeg vinder alligevel. Og så må de få en reaktion på det, de skodhoveder, der i 2019 synes, at det er en nedværdigende sang. Det er jo helt gak-gak. Kom nu videre,« sagde Viktor Fischer søndag til B.T.

Brøndby har på sin hjemmeside skrevet, at de nu er opmærksomme på hændelsen i Farum og tager kraftigt afstand fra det med holdningen om, at 'det er uacceptabelt og skuffende, at det finder sted.'

Homofobiske sange på danske fodboldstadions har været mandagens store debatemne.

Viktor Fischer. Arkivfoto.
Viktor Fischer. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Flere fodboldspillere og organisationer har mandag været ude for at hylde Viktor Fischer for at sætte fokus på homofobi i dansk fodbold.

Blandt andet fra DBU og Divisionsforeningen lyder der opbakning til Viktor Fischer, mens også den tidligere OB-spiller Mathias Jørgensen i linje med Fischer fortæller, at det er sket før på OBs hjemmebane.

Derudover har OBs officielle fanklub taget afstand fra Fischer-sangene.

FC Nordsjælland og Brøndby spillede mandag aften 1-1 i mesterskabsspillet. Du kan her læse B.T.s karakterer fra kampen.