Daniel Agger.
Daniel Agger. Foto: Nils Meilvang

Daniel Agger kunne den dag i dag stadig spille fodbold i Barcelona, havde han takket ja til det tilbud, den catalanske storklub præsenterede ham for i 2013.

Det afslører den tidligere landsholdsanførers agent Per Steffensen på sin Facebook-profil.

Alle Brøndby-fans kan formentlig huske 30. august 2014, hvor Brøndby kunne fortælle, at Daniel Agger skiftede hjem til den klub, hvorfra han blev solgt til Liverpool FC. Men havde Agger ikke været haft så stærke følelser for Liverpool, var det skifte aldrig sket.

SOCCER-ENGLAND/LIVERPfsa2OOL-REAL-LEGENDS/

’Agger forblev Liverpool FC tro trods meget store og attraktive tilbud fra andre klubber. Jeg kan afsløre, at Daniel stadig i dag kunne have spillet for FC Barcelona. En 5-årig kontrakt lå i sommeren 2013 klar på bordet. Agger lod det være op til LFC, og ville ikke prøve at tvinge et salg igennem. Alle ved, hvordan det gik,’ skriver Per Steffensen.

Daniel Agger blev også rygtet til både Napoli og Manchester City, men gentagne gange valgte Hvidovre-drengen at være tro mod sin klub. Den troskab honorerede Liverpool ved at gøre Daniel Agger til viceanfører efter Liverpool-legenden ’Captain Fantastic’ Steven Gerrard.

Da Daniel Agger valgte at få tatoveret YNWA (You’ll never walk alone, red.) - verdens mest berømte fodboldsang, der bliver sunget på Anfield inden Liverpools kampe – på sine knoer, skrev han sig samtidig ind i hjerter og historiebøgerne hos Liverpools fans.

RB PLUS Brøndby vil redde sæsonen med pokaltriumf

Den troskab blev ikke mindre, da Agger altså valgte at takke nej til en af verdens bedste fodboldklubber Barcelona. I stedet skiftede han et år senere hjem til Brøndby og sluttede på den måde sin karriere med at binde en sløjfe på sit imponerende fodbold-cv.

’Jeg savner stadig en af Danmarks gennem tiderne bedste fodboldspillere på banen, men vil lade Steven Gerrards afskedsbemærkning om Daniel Agger være mit et øjeblik: ’What a player this man was’. Skulle nogen være i tvivl, så er Daniel Agger stadig kæmpe, kæmpe stor i Liverpool, hvor man aldrig glemmer hans spil, karakter og loyalitet. Et sandt forbillede og stor personlighed,’ skriver Per Steffensen.

Efter Daniel Agger indstillede sin karriere, fortalte han om sit overforbrug af piller som aktiv.

Efter at have indstillet karrieren fortalte Daniel Agger, hvordan han som aktiv havde et overforbrug af koffein- og gigtpiller. Det betød blandt andet at han måtte lade sig skifte ud mod FCK, da han blackoutede og havde rysteture i en time.

Daniel Agger kom til Brøndby i 1998, og skrev sin første fuldtidskontrakt i 2004. Inden skiftet til Liverpool nåede han at spille 49 kampe for Brøndby og at vinde the double i 2005. I 2006 skiftede han til Liverpool, hvor han altså spillede i otte år inden skiftet tilbage til Brøndby i 2014.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.