Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Må man være prins og FCK-fan på samme tid?

Mandag dukkede Prins Christian op i Parken til derby-opgøret mellem FC København og Brøndby, og her blev der bekendt kulør fra den 16-åriges side.

Løverne har støtte fra den kommende konge, og det har delt vandene på de sociale medier, hvor folk flittigt har diskuteret, om tronfølgeren må skilte med sine fodbold-præferencer.

Hvad mener du?

For en del er det en rød klud i ansigtet.

'Nedlæg Kongehuset.'

'Jeg elsker kongehuset, men dette er dumt. Tankeløst. Unødvendigt.'

'Prins Christian som FCK-fan. Hvor kan man stemme om Kongehusets afskaffelse?'

'Har altid været fan af kongehuset. Men det er fortid efter i dag.'

Flere forsvarer ham dog også.

'Lad ham da gå til fodbold i fred.'

'Selvfølgelig, det er KONGEKLUBBEN …'

B.T.'s royale korrespondent, Jacob Heinel Jensen, er usikker på, hvor planlagt det nu er, at prinsen stiller op med FCK-tørklæde. Og hvor klogt det er.

»Man kan vælge at se på det på to måder: Enten er det meget, meget velgennemtænkt, at han gerne vil springe ud som FCK-fan, eller også er det simpelthen, fordi han ikke helt kan overskue konsekvenserne af sine handlinger endnu.«

»Det er jo det, der i virkeligheden er interessant i den her historie. Også når man ser det i lyset af det, han har været igennem for en måned siden, hvor han blev fanget på den her champagnevideo. Han havde nok heller ikke forestillet sig – da han stod og sprøjtede champagne på de her unge mennesker – at det ville komme rundt på Instagram og blive delt, og også komme i medierne.«

Det kan godt blive problematisk for prinsen, vurderer B.T.'s royale korrespondent.

»Hvis han ikke ved det, så er der et eller andet, der er gået galt inde i Kongehuset i forhold til, hvad man har forberedt ham på kunne ske. Man kunne jo netop sige sig selv, at det netop er det her, der bliver resultatet, at han lige pludselig bliver lagt for had fra ekstremt mange Brøndbyfans.«

»Det er jo en hvepserede, han træder ind i.«

»Når du træder ind og vælger FCK eller Brøndby, så er det jo et af de største rivalopgør i dansk fodboldhistorie, du vælger side i. Det tror jeg, at man skal passe en lille smule på med som kongelig.«

Prins Christian var en blandt flere prominente navne, der fulgte opgøret, der endte med en 2-0-sejr til FCK. Også Nicklas Bendtner og Kevin Magnussen var til stede.

Andre læser også