Der bor en superstjerne i Farum.
Men man kan ikke tyde bare en snert af det. Ikke engang når man sidder over for personen selv.
»This is cool man, where can I buy one? (Den er cool - hvor kan jeg købe en?)« spørger Michael Essien, da B.T. tænder diktafonen og lægger den på bordet foran ham.
Der er noget fuldstændig galt, tænker man.
I sofaen på højre hånd sidder en mand, der stort set har vundet alt, hvad enhver fodboldspiller drømmer om.
Han har været stjerne i klubber som Chelsea, Real Madrid og AC Milan. Han har løftet Premier League- og Champions League-trofæerne og været vant til, at alles øjne var rettet mod ham.
Nu sidder han blødt til rette en kold decemberdag i receptionen ved Right to Dream Park i Farum og lyder, som om han aldrig har set en diktafon før.
»Jeg kan da godt skaffe en til dig, hvis du vil,« siger jeg til ham.
»Ja, så kan jeg optage folk.«
9. september annoncerede FC Nordsjælland, at Michael Essien tiltrådte som en del af trænerteamet, hvor han har fået titlen som players coach.
Dengang kaldte cheftræner Flemming Pedersen det for en 'unik mulighed' at tilknytte en profil som den ghanesiske stjerne, men man fristes til at synes, at det er en underdrivelse.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, at der bor en mand i et nyt lejlighedskompleks ud til noget, der minder om en ringvej knap en kilometer fra stadion, som har spillet under Carlo Ancelotti og kaldte José Mourinho for sin far.
Men det gør der, og han føler sig på ingen måde malplaceret i Farum.
Der er noget fuldstændig galt, tænker man.
»Det er helt perfekt. Et flot sted, virkelig roligt. Når jeg er færdig med at arbejde, tager jeg bare hjem og slapper af, skriver lidt noter. Jeg elsker det,« fortæller Michael Essien.
»Da jeg kom hertil, var folk overraskede over, at jeg ville bo her. Folk undrede sig over, hvorfor jeg ikke ville bo i København. Men livet her passer godt til min livsstil. Jeg er ikke typen, der kan lide at udforske og gå rundt i byen.«
Så du har ikke fået set Den Lille Havfrue?
»Jeg har ikke rigtig set nogen steder. Det er ikke min ting. For mig handler det bare om at arbejde og være hjemme.«
Sådan har det altid været for Michael Essien. Det har mere end 150 Premier League-kampe og knap 80 Champions League-opgør ikke lavet om på.
Så snart han kan, flygter han fra støj, spektakel og spotlight.
»Selv i London boede jeg langt uden for byen. Det tog mellem 45 minutter og en time afhængig af trafikken. Alle steder, jeg har boet, har jeg forsøgt at komme langt væk fra centrum. Jeg er ikke en byfyr. Jeg kan lide, at der er roligt. Sådan har jeg altid været.«
Det med opmærksomhed er ikke en Essien-ting. Selv om han kan bryste sig af en karriere, som langt de fleste vil være misundelige på, er han slet ikke sikker på, at han havde valgt at blive fodboldspiller, hvis han havde vist, hvad der fulgte med.
Modsat de fleste 22-årige, der bliver solgt til Chelsea for mere end 280 millioner kroner, som formentlig ville elske alt, der følger med.
Men dengang blev Michael Essien bevidst om noget.
»Da jeg kom til Europa, gik det op for mig, hvor meget opmærksomhed der kommer med jobbet. Jeg sagde én ting til min mor: 'Hvis jeg havde vidst, at alt det her medieshow fulgte med, så var jeg formentlig stoppet og havde fortsat med min skole',« fortæller ghaneseren høfligt og uden at virke anklagende.
Der er noget fuldstændig galt, tænker man.
»Jeg er ikke glad for medierne og opmærksomheden. Derfor tænkte jeg 'åh', da jeg skiftede fra Lyon til Chelsea. Senere gik det op for mig, at det er en del af jobbet. Så måtte jeg håndtere det og koncentrere mig om min fodbold.«
På den bare vej i Farum står der næppe paparazzier og blitzer i en jagt på billeder af superstjernen.
Tværtimod bliver den dovne stilhed og decembermørket kun forstyrret af julelys, der præger lejlighedskomplekset.
En lang karriere med ophold i – og nu skal du holde tungen lige i munden, kære læser – Ghana, Frankrig, England, Spanien, Italien, Grækenland, Indonesien og Aserbajdsjan – har nu ført ham til FC Nordsjælland og Farum i en rolle, hvor han agerer bindeled mellem spillere og trænerstab.
I Grækenland følte Essien sig aldrig hjemme, mens Indonesien var en enorm oplevelse. Han elskede det.
Nu sidder han så i Danmark – et sted, hvor det efter eget udsagn har været 'virkelig godt' – og bor på sjette år uden sin familie, som bor i England.
»De bliver boende dér, mens jeg rejser rundt. Jeg kommer hjem og besøger dem, eller også kommer de, når jeg har fri,« fortæller den 38-årige mand, der de seneste seks år har arbejdet i fem forskellige lande: Italien, Grækenland, Indonesien, Aserbadsjan og Danmark.
»De er etableret i England. Det er især bedre for mine børn i forhold til skole. Med mit arbejde er jeg her den ene dag, og den næste er jeg væk. Det er ikke godt for dem at skifte hele tiden. De har deres base dér, og det er rart.«
Du savner ikke at bo sammen med dem?
»Jeg taler med dem hver dag, og det er okay. Nogle gange tror jeg, at det er godt for begge parter. Det giver dem frihed, og det er ikke dramatisk på nogen måde.«
Michael Essien bor alle steder og ingen steder på én gang.
Allerede som 18-årig forlod han det afrikanske kontinent og hjemlandet Ghana, da han blev hentet af den franske klub Bastia. Faktisk havde en prøvetræning i Manchester United været så vellykket, at klubben valgte at skrive kontrakt med ham, men den unge ghaneser fik ikke arbejdstilladelse.
Siden har han haft adresse i flere lande end de fleste, men alligevel føler han ikke, at han kender verden bedre end flertallet. Også selv om han har lært at tilpasse sig forskellige kulturer og levekår.
Det kommer tydeligt til udtryk, da B.T. går ud fra, Michael Essien har hørt om ordet 'hygge', efter mere end tre måneder i Danmark.
»Nej, hvad er det?« spørger han med et fjernt blik.
»Selv om jeg har rejst meget, kender jeg ikke til så mange steder. Hvis du spørger mig om London, så ved jeg stadig ikke noget om byen,« forklarer han, selv om han flyttede dertil for første gang for knap 16 år siden.
Hvad mener du med, at du ikke ved noget?
»Jeg ved ikke noget. Hvis du spørger mig om, hvorvidt jeg har set det og det sted, så har jeg ikke. Selv om jeg har rejst meget, har jeg ikke set noget.«
Umiddelbart er det de små, simple glæder, fodboldstjernen værdsætter allermest.
At han er et eksempel på, at drømme kan gå i opfyldelse ved at være en af Afrikas dygtigste fodboldspillere i nyere tid, side om side med Samuel Eto'o, Yaya Touré eller Didier Drogba, er ikke noget, han tænker over.
»Lad mig være ærlig. Det er jo flot, men det spiller ikke nogen rolle i mit liv. Som jeg sagde tidligere, var jeg slet ikke klar over, at al den opmærksomhed ville følge med fodbold. Jeg er beæret over at have vundet alle de trofæer, som mange drømmer om at vinde,« siger han, inden han sender en tyndslidt kliché af sted.
Men han mener den.
»Jeg vil bare spille fodbold. Sådan har det altid været,« siger manden, som inderligt ønsker sig en hund, der kan følge ham i det danske.
Han er langtfra højtråbende, men tværtimod kendetegnet af en naiv og næsten barnlig uskyldighed.
Ligesom dengang han tog sin kortbenede hund, det var vist nok en bulldog, med til dyrlægen, fordi den virkede noget medtaget.
Han havde ikke tænkt over, at den ville have svært ved at følge med en toptrimmet fodboldspiller på en løbetur.
Ligesom når han igen virker reelt malplaceret i den moderne fodboldverden, som han har haft så meget succes i.
»Jeg har virkelig ikke behov for at skrive noget officielt eller lignende,« siger Michael Essien til spørgsmålet om, hvorvidt han er helt færdig med sin spillerkarriere.
En hurtig Google-søgning afslører, at han ikke officielt har ladet sig pensionere, og at mange rundtomkring funderer over, om man får Michael Essien at se på en fodboldbane igen.
»Jeg ved det ikke. Jeg er en mand af moment, og jeg lever bare det hele, som det er. Lige nu nyder jeg min rolle her og lærer en masse om at være træner,« fortæller han, inden han tøver.
»Det er jo åbenlyst, at jeg ikke kommer til at spille igen. Jeg har bare ikke behov for at annoncere noget. Sådan er min livsstil. Go with the flow.«
Der er noget fuldstændig galt, tænker man.
Men nej. Den er god nok.
B.T. har også talt med Michael Essien om, hvordan han endte i FC Nordsjælland. Det kan du læse om her.
