Alt imens FC København forhandler om et køb af Jens Stage, kan en af klubbens nuværende profiler være på vej ud i en handel af de rigtig store.

Denis Vavro har de seneste uger gjort sine hoser grønne over for den italienske storklub Lazio. Nu svarer Rom-klubben igen med manér.

Ifølge den italienske transferguru Gianluca Di Marzio har Lazio sendt en af klubbens ledere til København, hvor målet er at forhandle en handel på plads med Ståle Solbakken om den slovakiske landsholdsspiller.

Med i kufferten er et bud på ni millioner pund (67 mio. kroner, red.) plus bonusser.

 (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ifølge Di Marzio, der har bedre styr på det italienske transfermarked end de fleste, forventer Lazio at have en handel på plads allerede på mandag. En handel, der sender Denis Vavro fra den danske til den italienske hovedstad.

Også Lazios lokalrivaler fra Roma og Serie A-konkurrenten Atalanta lurer på Denis Vavro, men lige nu har Lazio placeret sig solidt i førersædet i kapløbet om den stærke midterforsvarer.

23-årige Denis Varo kom til FC København for to år siden. Efter en vanskelig start har han siden etableret sig som en af klubbens bedste og vigtigste spillere.

Og et af klubbens absolut største salgsobjekter...