Brøndby mister efter sommerferien målmandsprofilen Frederik Rønnow til tyske Eintracht Frankfurt, og det er endnu uvidst, hvem der skal være den nye sidsteskanse på vestegnen.

Men ifølge TV3 Sport har sportsdirektør Troels Bech og cheftræner Alexander Zorniger udset sig arvtageren for Rønnow.

Der er tale om den tyske målmand Marvin Schwäbe, der er på kontrakt i bundesliga-klubben Hoffenheim - men har været lejet ud til Dynamo Dresden i den næstbedste tyske række i den netop overståede sæson.

Ifølge TV3 Sport forhandler Brøndby og Hoffenheim i disse dage om en handel, der kan sende Schwäbe til Danmark i den kommende sæson.

23-årige Marvin Schwäbe har 26 U-landskampe for Tyskland på cv'et, og han var blandt andet en del af det tyse U21-landshold, der sidste år sikrede sig EM-guld.

BT jagter en kommentar fra sportsdirektør Troels Bech.

Opdateres.