Er det ikke?

Der er nok nogle fans i Herning, som har fået kaffen galt i halsen, da de lige kiggede en ekstra gang på, hvem der serverede den.

For FC Midtjylland havde fredag besøg fra den helt store skuffe, da de hjemme vandt over Lyngby.

Ingen ringere end Park Ji-sung og Patrice Evra delte nemlig gratis kaffe ud i fanzonen. Begge to er mest kendt for at være fast inventar under Manchester United-legenden Sir Alex Fergusons altvindende periode i den engelske storklun.

Franskmanden og sydkoreaneren var på stadion af en helt bestemt grund.

Fordi rigtig mange synes godt om Midtjyllands store sommersigning, Cho Gue-sung, og den enorme popularitet især i hjemlandet har sendt et sydkoreansk filmhold til Herning for at lave optagelser til en dokumentarfilm om angriberen.

To legender kunne spottes til fredagens kamp mod Lyngby.
To legender kunne spottes til fredagens kamp mod Lyngby. Foto: Daniel Stenz, FC Midtjylland
Vis mere

Park Ji-sung er i dag teknisk direktør i Chos forhenværende klub Jeonbuk Hyundai Motors og både Patrice Evra og Park Ji-sung skal være værter for dokumentaren.

Patrice Evra er dog ikke helt uvant med Danmark og det danske vejr.

Venstrebacken er nemlig forlovet med danske Margaux Alexandra.

I august blev de forældre til deres andet barn.

Siden de to mødte hinanden tilbage i 2020, har livet kørt med fart på.

I december samme år friede Evra nemlig til sin danske udkårne, og han har heller ikke været bange for at tage den danske kultur til sig.

I et interview til B.T. har Evra selv fortalt, hvordan den danske kultur har vokset sig ind på ham.

»Jeg begynder at lære lidt dansk. Det er ikke så godt endnu, men jeg vil ikke have, at Margaux gør grin med mig, uden at jeg forstår det,« sagde han.