Der var drama på drengen, da FC København spillede sig videre i Champions League-gruppespillet med en straffesparkssejr over Sparta Prag.
Det mærkede FC København-medejer Lars Seier Christensen på egen krop den sene og meget varme aften i Tjekkiets hovedstad, hvor FCK var bagud to gange i den forlængede spilletid, men fik udlignet til 3-3 og efterfælgende vandt straffesparskonkurrencen over de tjekkiske mestre.
»Fantastisk kamp, hvor jeg synes, vi set over begge kampe fortjente at gå videre. Men det var uhyggeligt tæt, og en aften der gjorde mig et par år ældre,« siger den 60-årige erhvervsmand, da B.T. fanger ham dagen derpå.
Den vigtige sejr for FCK, som nu betyder, at de en samlet sejr i playoffkampene mod Rakow, faldt samme dag som FC Midtjylland løftede sløret for, at de er blevet opkøbt af Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen.
Bestseller-midtjyden har en pengetank på over 50 milliarder kroner, og på heden blev nyheden da også solgt som en stor dag for Superliga-klubben med de store armbevægelser og tre mesterskaber siden 2015.
FCK-rigmanden, som ejer 22,5 procent af aktierne i selskabet bag FCK, ønsker dog ikke at kommentere på, hvordan det kommer til påvirke styrkeforholdet mellem københavnerne og deres hårdeste guldrival i de seneste år.
»Jeg har ikke nogen specifikke kommentarer til FCM, men synes, det er godt at se generel investeringsinteresse i dansk fodbold,« lyder det blot fra Lars Seier Christensen.
B.T. har i forbindelse med Holch Povlsens overtagelse af FCM kigget nærmere på de danske milliardærer i Superligaen. Se hvordan styrkeforholdet ser ud her.