Den islandske landsholdsspiller Elmar Bjarnason har fundet sig en ny klub efter sommerens brud med AGF.

På Twitter oplyser han, at han har skrevet under på en kontrakt med Elazigspor fra den næstbedste tyrkiske række.

Den tyrkiske klub har endnu ikke bekræftet nyheden på sin hjemmeside, og det er derfor uvist, hvor langt parternes aftale løber.

Bjarnason, der også har en fortid i Randers, var sidste sommer en del af det islandske sensationshold ved EM. Desværre formåede han ikke at følge op på de gode takter på den store scene, da dagligdagen i Superligaen atter meldte sig.

Derfor fik han heller ikke forlænget sin kontrakt med AGF, da den 1. juli løb ud.

Elmar Bjarnason nåede i alt at spille fem et halvt år i dansk fodbold.